Nordiske sprogkonvention
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nordiske sprogkonvention er en konvention mellem Sverige, Danmark, Finland, Island og Norge om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land ved henvendelse til disse landes myndigheder, dette i henhold til rekommendation 29/ 1966.
Konventionen blev oprettet 17. juni1981, men først blev ratificeret af Danmark 17. december 1986 med ikrafttrædelse 10. marts 1987. Konventionen bliver løbende opdateret.
Konventionen fastlægges og administreres af Nordens sprogråd (NSR), en gruppe nedsat af Nordisk Råd, som har til opgave at styrke den internordiske sprogforståelse, styrke de nordiske sprogegenskaber, tilgodese en demokratisk sprogpolitik og styrke de nordiske sprog i og uden for Norden.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |
