Norges flag
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det norske flag indeholder et mørkeblåt kors med hvide kanter på rød bund. Korset har toppen vendt mod venstre.
Handelsflaget har forholdet 11:8 og statsflaget har forholdet 27:16. De skal have disse proportioner:
|
|
[redigér] Historie
Norge brugte fra og med 1600-tallet det danske flag på grund af unionen med Danmark. Det selvstændige Norge indførte i 1814 det danske flag med løven fra det norske rigsvåben i øverste hjørne ind mod stangen. Dette var i brug til 1821. Et fælles unionsflag for Sverige og Norge blev indført i 1815 - det svenske flag med et hvidt kryds på rød bund i øverste hjørne ind mod stangen. Unionsflaget blev brugt som stats- og orlogsflag, og som handelsflag i fjerne farvand.
I 1821 tegnede stortingsmand Fredrik Meltzer det norske flag som vi kender det i dag. Til minde om den netop afsluttede union med Danmark og den daværende union med Sverige, tog Meltzer elementer fra begge disse flag; Danmarks røde og hvide korsflag med et indlagt kors i Sveriges blå farve. Kombinationen rødt–hvidt–blåt refererede desuden til flere demokratiske staters flag.
I 1844 blev et unionsmærke indført i øverste hjørne ind mod stangen både i det svenske og norske flag. Det var en blanding af de norske og svenske flagfarver. Unionsmærket var kendt blandt folk under navnet «Sildesalaten». I begyndelsen var unionsflaget meget populært i Norge, fordi det markerede ligestilling mellem de to stater i personalunion.
|
|
Den øgende modstand mod unionen førte til at Stortinget i 1898 vedtog at fjerne unionsmærket fra handelsflaget og statsflaget med virkning fra 1. Januar 1899. Unionsmærket blev beholdt i orlogsflaget til unionsopløsningen i 1905. Det rene norske orlogsflag uden unionsmærke kom i brug 9. juni 1905, lige efter at unionen med Sverige blev afsluttet. Sverige beholdt unionsmærket til 1905.
