Nullo Facchini
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nullo Facchini (født 1960) er en italiensk-født dansk teaterdigter, -instruktør og -leder for Cantabile 2.
Nullo Facchini er født i Bologna i Italien, og i 1980 dannede han Teatro Cantabile. Et par år senere virkede han som instruktørassistent på et andet teater, men herefter var han klar til i 1983 at danne teatergruppen Cantabile 2 med skuespillere fra mange lande i Europa.
I 1984 flyttede Nullo Facchini dette teater til Danmark, hvor det har befundet sig siden og fra 1990 opnået status af egnsteater i Vordingborg Kommune. Facchini har gennem årene fungeret dels som leder, dels som instruktør af forestillinger, der ofte bryder med vante teaterformer.
Derudover har han fungeret som leder af den biennale teaterfestival Waves, der hvert andet år afholdes i Vordingborg og samler teatergrupper, fortrinsvis inden for performance og gadeteater, fra det meste af verden.
Facchini modtog i 2003 Kjeld Abell-prisen.