Ny Guinea
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ny Guinea er verdens næststørste ø. Den har et areal på 785.000 km². Det er en bjergrig ø med lavland mod Nord og Syd. Øen er beliggende i den vestlige del af Stillehavet, og er delt mellem Indonesien og Papua Ny Guinea ved 141°E længdegrad, således at alt der ligger til venstre for dette er indonesisk. Irian er det indonesiske navn for Ny Guinea, og den indonesiske del indgår i de to indonesiske provinser:
- Irian Jaya Barat (Vest Irian Jaya) med Merauke som sit hovedsæde
- Papua, tidligere Irian Jaya, med Jayapura som sit hovedsæde.
[redigér] Historie
Ny Guinea blev opdaget 1527 af spanierne og senere koloniseret af englændere og nederlændere. Sidstnævnte gruppe annekterede øens vestlige del i 1828. I 1883 fandt der en kortvarrig fransk annektering sted af den sydøstlige del, men den blev ophævet af englænderne, som i 1884 overtog annekteringen af den sydøstlige del i forbindelse med Tyskland annekterede den nordøstlige del. Den sydøstlige del blev i 1901 australsk territorium, med det fulde ansvar overdraget fra England til Australien i 1906. Den nordøstlige, tyske, del blev i 1921 engelsk mandat under Australien. Den Australske del, Papua Ny Guinea, opnåede i 1975 selvstændighed.
Den nederlandske del af Ny Guinea forblev på nederlandske hænder frem til 1962. I forbindelse med oprettelsen af Indonesien i 1949 indgik den nederlandske del af Ny Guinea ikke, som ønsket af indoneserne, i landet. Senere forhandlinger førte ikke til en afklaring af tilhørsforholdet, og efter stigende ny guineansk selvstændighed og et valg i 1959, begyndte Indonesien i stigende grad at true med invasion. I 1962 opnåede Indonesien støtte fra Sovjetunionen, og Nederland blev af Kennedy administrationen presset til forhandlingbordet. Per 1. oktober 1962 overdrog Nederlandene territoriet til en midlertidig FN administration (UNTEA), og 1. maj 1963 overtog Indonesien kontrollen.
[redigér] Kilder/henvisninger
Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet. |