Open access
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Open-access (da. åben adgang, fri adgang) er et begreb der benyttes om gratis, online elektronisk materiale. Med gratis menes i denne sammenhæng, at der ikke kræves vederlag for benyttelsen, dvs. at adgangen til materialet er åben eller fri. Open access-tidsskrifter (OA-tidsskrifter) er oftest videnskabelige, peer-reviewed tidsskrifter, og det er særligt de eksakte naturvidenskaber, der har være med til at fremme brugen af OA.
Én af kerneidéerne bag open-access er, at omkostningerne ved publicering ideelt set ikke dækkes af læseren eller af et bibliotek (gennem en betalingslicens eller et abonnement), men af forfatterne eller disses institutioner: Dvs. det kan koste penge at publicere i et OA-tidsskrift, men ikke nødvendigvis at læse det.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
På globalt plan, har man forsøgt at skabe en ramme og definition af OA-begrebet, gennem Open Acess Initiative (åben adgangsinitiativet) i Budapest (februar 2002), Bethesda (juni 2003) og Berlin deklarationenerne (oktober 2003). En af de mest prominente fortalere for open-access, er filosofiprofessoren Peter Suber fra Earlham College og medlem af organisationen SPARC (under den amerikanske Association of Research Libraries). Peter Suber definerer begrebet således: Open-access (OA) literature is digital, online, free of charge, and free of most copyright and licensing restrictions.
[redigér] Forskellige former for open-access
OA inddeles undertiden i flere grene, hvoraf de to vigtigste er:
- Den gyldne vej, hvor forfatteren betaler et forlag, for at sin publicere artikel i et tidsskrift. Dette sker oftes gennem en Open-choice eller sponsored paper mulighed, som tidsskriftet tilbyder. I enkelte tilfælde kan der også skulle betales licens, for at se artiklerne, men i såfald er prisen væsentlig lavere, end for et traditionelt tidsskrift.
- Den grønne vej, hvor en organisation eller institution, som forfatteren er associeret til, hoster et tidsskrift, en database (et såkaldt repository) eller et website, som der publiceres i eller på (også kaldet selv-arkivering).
I det gyldne tilfælde, kan det koste op til flere tusinde dollar for en forfatter, at publicere en artikel. Generelt anslås det p.t., at et forlags omkostninger for at publicere en artikel, ligger på cirka 1000-3000 dollar. Prisen dækkes dog typisk af forfatterens arbejdsgiver institution, eller et universitet. Vælges den grønne løsning, vil det være forfatteren selv (selv-arkivering), der f.eks. via sin institution sørger for den elektroniske publicering af artiklen via en online database. I det sidstnævnte tilfælde er der oftest tale om preprints eller reprints af en publiceret artikel. Et eksempel er preprintdatabasen arXiv.org[1].
[redigér] Citationsfordel
En af de største fordele, for en forfatter, ved at publicere sine artikler som open-access, er at artiklerne bliver citeret mere: Forskellige studier har påvist, at OA-artikler typiske får dobbelt så mange citationer, som artikler, der ikke er frit tilgængelige.
For nogle fagområder er fordelen (f.eks. for astronomi), ved at publicere artikler som open-access, en såkaldt Early Access-fordel: Dvs. citationsfordelen opstår pga. af at artiklerne er hurtigt tilgængelige. For de fleste fagområder forventes det dog, at den størst fordel af open-access, er den langsigtede fri adgang til forskningspublikationer.
[redigér] International trend
I Europa er Sverige en af de ledende kræfter på området, gennem bl.a. Directory of Open Access Journals[2] (Direktivet om åben adgangs-tidsskrifter), baseret i Lunds Universitet, og det Svenske Kongelige Biblioteks open access-initiativ[3], der finder sted i et samarbejde med de svenske universiteter.
I de akademiske miljøer er der en stødt stigning i andelen af OA-artikler, dvs. i mængden af artikler der publiceres både i et betalingstidsskrift, og gennem selv-arkivering i et online repository: For nogle fysikfags vedkommende, er andelen af OA-artikler tæt på 100%. Bl.a. derfor vil organisationen for CERN købe rettighederen til publikationer, fra tidsskriftsforlagne via et konsortium af forskningsfonde, for en samlet sum af €5-6 mio. årligt.
Der er en stigende tilbøjelighed til, at forskningsfonde, der finansierer forskning, kræver at de forskere der får penge, publicerer sine artikler som open-access. Nogle eksempler er fonden Welcome Trust, HHMI og NIH, der alle er begyndt at kræver OA-publicering af sine forskere (fra 2005). På dette punkt er England langt fremme: Flere af de nationale forskningsfonde (samlet kaldet RCUK), kræver fri adgang til forskningen. Én af disse fonde er fonden for partikel- og astrofysik (PPARC), der kræver open-access fra forskere, der får forskningsmidler fra december 2006 og fremefter.
For at open-access til allerede publicerede artikler overhovedet er mulig, kræver det at tidsskriftsforlagene tillader adgang. Eksempelvis har forlaget Elsevier lavet aftale om mulighed for open-access med fonden Wellcome Trust i sommer 2006, og American Physical Society (APS) med organisationen CERN, ligeledes i 2006.
Derudover tillader de fleste forlag åbenlyst selv-arkivering af allerede publicerede artikler (dvs. at forfattere lægger elekroniske reprints eller preprints i online repositories).
