Ophavsret
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Bemærk Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |
| Immaterialrettigheder |
|---|
|
Ophavsret er en begrænset ret som personer som frembringer værker, har til at disponere over værket. Ophavsretten sikrer kunstnere et vederlag ved brug af bøger og musikværker mv., men sikrer også at samfundet kan få adgang til offentliggjorte værker på bestemte vilkår.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ophavsret i Danmark
Den danske lov om ophavsret har undergået mange ændringer de senere år - på grund af de nye tider og måske især på grund af globalisering, herunder Danmarks medlemskab af EU. Ophavsretten er i vidt omfang reguleret ved internationale konventioner.
Ophavsretsloven blev senest grundlæggende revideret i 1995, men er også siden da ændret en del, senest i december 2005. Loven indledes på følgende måde:
- Beskyttede værker:
- § 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
- Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
- Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.
Ophavsretsloven indeholder udover en beskyttelse af litterære og kunstneriske værker også en beskyttelse af de såkaldte nærtstående rettigheder, som er ophavsretslignende rettigheder, der tillægges udøvende kunstnere og forskellige typer af producenter. De centrale ophavsretlige beføjelser, som tillægges rettighedshaverne, er retten til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden (fx offentlig fremførelse).
[redigér] Værksbegrebet
Værksbegrebet er det centrale begreb i ophavsretten. Kun værker kan være genstand for ophavsret.
Noget har værkshøjde, og er i ophavsretlig forstand et værk når det er resutat af en egen selvstændig kreativ proces.; To uafhængige personer må ikke kunne skrive den samme tekst, hvis teksten skal have værkshøjde.
Værksbegrebet er defineret forskelligt af forskellige forfattere, men der er rimelig enighed om, at der gælder et krav om originalitet, for at en frembringelse kan have værkshøjde. Der skal altså være tale om ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Der er hverken kvalitative eller kvantitative krav, men må være udtryk for originalitet eller særpræg
At der er investeret meget arbejde eller mange penge i en frembringelse medfører ikke værkshøjde efter dansk ret.
Faktuelle oplysninger og rene ideer er ikke beskyttet som værker.
[redigér] Bearbejdelse
Den der oversætter eller på anden måde bearbejder et værk har ophavsret til værket i den bearbejdede form, jf. ophavsretslovens § 4. Der kan dog ikke rådes over værket på en måde, som strider mod ophavsretten til originalværket. Det vil eksempelvis sige, at oversætteren af en roman ikke må fremstille eksemplarer af den oversatte roman eller stille den rådighed for almenheden ved fx salg uden samtykke fra forfatteren til den originale roman. Er beskyttelsestiden for originalværket udløbet, kan en oversætter dog frit udnytte sin oversættelse.
[redigér] Citatretten
I henhold til den danske ophavsretslovs § 22 er det tilladt at citere fra et offentliggjort værk, såfremt det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Tilsvarende bestemmelse gælder i andre lande.
Der findes ingen matematiske grænser for, hvor meget man må citere af andres værker. Der gælder således ingen regel om, at det er tilladt at citere fx 1/20 af en bog på 200 sider eller ¼ side af en avisartikel. Hver enkelt citatsituation må bedømmes konkret. Værker af billedkunst kan som udgangspunkt ikke citeres.
Der findes dog en domstolspraksis, som siger at man må bringe 10% af en bog, men dog ikke 8% udvalgte afsnit af en ikke udgivet bog, så folk ikke har nogen grund til at købe bogen. Det vil sige at det, som domstolen tager hensyn til, er om omtalen skader ophavsretshaveren økonomisk.[Kilde mangler]
[redigér] Beskyttelsestid
Beskyttelsestiden er den tid et værk er beskyttet. Når beskyttelsestiden er udløbet, kan værket frit udnyttes - alle økonomiske rettigheder ophører. Visse af de moralske rettigheder fortsætter dog efter beskyttelsestidens udløb.
Beskyttelsestiden for værker er 70 år regnet fra udgangen af ophavsmandens dødsår. Hvis der er flere ophavsmænd gælder den længstlevendes dødsår. De nærtstående rettigheder har en kortere beskyttelsestid, som er angivet i bestemmelsern, typisk 50 år fra produktionen.
Fordi beskyttelsestiden blev øget i 1995 (fra 50 til 70 år) med tilbagevirkende kraft, er der en særlig situation for værker af ophavsmænd, der er døde i perioden fra 1. januar 1925 til 31. december 1944. Rettighederne til disse blev "genoplivet" i 1995.
[redigér] Sanktioner
| Overtrædelser af straffelovens særlige del | |
|---|---|
| § 114 | Terrorisme |
| § 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
| § 123 | Vidnetrusler |
| § 140 | Blasfemi |
| § 203-4 | Hasardspil |
| § 210 | Voldtægt |
| § 222 | Seksuelt misbrug af børn |
| § 232 | Blufærdighedskrænkelse |
| § 237 | Drab |
| § 244 | Vold |
| § 245 a | Kvindelig omskæring |
| § 266 b | Racismeparagraffen |
| § 267 | Ærekrænkelse |
| § 276 | Tyveri |
| § 278 | Underslæb |
| § 279 | Bedrageri |
| § 280 | Mandatsvig |
| § 282 | Åger |
| § 283 | Skyldnersvig |
| § 291 | Hærværk |
| § 293 | Brugstyveri |
| § 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
| Rediger | |
Krænkelser af ophavsrettigheder kan forfølges af rettighedshaveren med civile sanktioner eller med straf.
Rettighedshaveren kan ved en krænkelse anlægge en civil retssag og i denne kræve:
- Et rimeligt vederlag, svarende til det man normalt skulle have betalt for udnyttelsen.
- Erstatning for yderliger skade, som kræver at der kan påvises et tab. Dette tab kan også omfatte udgifter til efterforskning af sagen. Tabet ansættes ofte skønsmæssigt, og der kan i den forbindelse tages hensyn til krænkerens vinding.
- Godtgørelse for ikkeøkonomisk skade, typisk i form af ærekrænkelse eller lignende. Kan for eksempel blive aktuelt, hvis der spredes dårlige kopier.
- Tilbagekaldelse, tilintetgørelse og/eller udlevering til rettighedshaveren af krænkende varer og produkter.
- Offentliggørelse af den dom, hvor krænkeren dømmes.
En rettighedshaveren kan, hvis han kan sandsynliggøre, at der foregår en krænkelse, få fogedretten til at foretage en bevissikringsundersøgelse hos en formodet krænker.
Alle ophavsretlige krænkelser er desuden belagt med straf. Der er forskellige strafferammer afhængig af krænkelsens grovhed. Udgangspunktet er bøde, men straffen kan stige til fængsel i 1,5 år. I særligt grove tilfælde er krænkelsen omfattet af straffelovens § 299b, som kan give fængsel i op til 6 år (svarende til groft tyveri). Hovedreglen er, at straffesager om ophavsret er undergivet privat påtale, således at det er rettighedshaveren selv, der skal stå for straffesagen. Det gælder dog ikke de grove krænkelser.
De civil- og strafferetlige sanktioner kan kombineres, og der kan således pålægges både straf og vederlag/erstatning, eventuelt under samme sag. Når straf anvendes (hvilket sker relativt sjældent), er det ofte i kombination med en økonomisk sanktion.
[redigér] Copyright
På engelsk hedder ophavsret copyright, ofte illustreret med ©-symbolet. Copyright-begrebet er dog amerikansk og er ikke specielt betegnende for europæisk ophavsret, der har andre tradtioner (som bygger på tysk, fransk og nordisk ret) og i videre omfang er en "author"-ret. Derfor bruges også på dansk ordet ophavsret. Det amerikanske begreb har fået grupper inden for open source og free software til at opfinde det næsten modsatte begreb: copyleft, som bl.a. bruges på Wikipedia. Ved copyleft videregiver ophavsmændene deres rettigheder til brug og distribution mv. til enhver ihændehaver af værket mod at disses afledte værker skal underkastes samme betingelser hvis de videregives.
[redigér] Se også
Ophavsret og anden immaterialret:
De ophavsretlige forvaltningsorganisationer:
[redigér] Eksterne henvisninger
- Ophavsretsloven
- Kulturministeriets Infokiosk om ophavsret
- Samrådet for ophavsret
- "Etik, copyright og tommelfingerregler" – om copyright på billeder Lokalhistorisk Netværks erfaringsbank
