Per Hækkerup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen skal findes på diskussionssiden, ellers kan denne skabelon fjernes.

Per Hækkerup. udateret

Per Christen Hækkerup, dansk socialdemokratisk politiker og minister, født 25. december 1915 i Ringsted, død 13. marts 1979 i Herritslev. Per Hækkerup var lillebror til Hans Erling Hækkerup og far til Hans og Klaus Hækkerup.

Per Hækkerup har beklædt en række ministerposter:

Udenrigsminister i Regeringen Jens Otto Krag I
Udenrigsminister (til 28. november 1966) i Regeringen Jens Otto Krag II
Økonomi- og budgetminister i Regeringen Jens Otto Krag III
Økonomi- og budgetminister (til 27. september 1973, derefter alene økonomiminister) i Regeringen Anker Jørgensen I
Økonomiminister i Regeringen Anker Jørgensen II
Handelsminister (fra 8. september 1976 til 26. februar 1977) i Regeringen Anker Jørgensen II
Minister uden portefølje med henblik på økonomisk samordning (til 13. marts 1979) i SV-regeringen (Regeringen Anker Jørgensen III)

Per Hækkerup var en af de første danske politikere i tiden efter 2. verdenskrig som indså betydningen af europæisk politisk samarbejde. Det skyldes ikke mindst Per Hækkerup's indsats i det ungsocialdemokratiske europæiske samarbejde efter 2 verdenskrig. Per Hækkerup så som en af de første danske politikere FN som en platform, der kunne give mindre lande en indflydelse større end, hvad der ellers burde være muligt for Danmark. Per Hækkerup havde svært ved at forstå ungdomsbevægelserne i 60'erne. Og da denne generation kom ind i folketinget ved valgene i 1971 og 1973 blev grundlaget lagt for en historisk spaltning mellem unge og gamle i Socialdemokratiet, som har medført at der i dag (2005) er en mangel på politiske talenter i 40 års alderen.

Per Hækkerup havde som økonomiminister i starten af 1970'erne forhandlet en omfattende aftale hjem, som skulle rydde ud i de bevillinger, partier og organisationer igennem tiden havde bevilget hinanden som led i større kompromisser. På målstregen meldte den daværende statsminister Jens Otto Krag ud, at der ikke måtte ske forringelse for folkepensionister og de sociale grupper - hvilket fik hele aftalen til at falde på gulvet. Adspurgt af en journalist om han skulle hjem og slikke sine sår, svarede Hækkerup "Det kan jeg ikke - de sidder i ryggen"^[1].

Per Hækkerup var kendt for at kigge lidt for dybt i flasken, men passede sit arbejde upåklageligt.

Han fik skyld for, at Danmark ikke fik det store oliefelt Ekofisk, som Norge fik.