Peter Andersen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Peter Andersen (film).
Peter Andersen, født 1973 i Næstved, drag queen og sanger, vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2007.
Peter Andersen begyndte at lave dragshows i 2001, da han var i gang med frisøruddannelsen. Sangkarrieren begyndte med bandet Tina Turner Jam, som spillede første gang i Pumpehuset i København i 1997. I 1998 udgav han singlen MissTerious som forløber for albummet Rock'n'Dance, der udkom i 2000. Bandet har senere skiftet navn til Turn On Tina, og det har gennem mange år været kendt særligt i homomiljøet. Peter Andersen udgiver en ny cd senere i 2007.
Ved semifinalerne op til det danske melodi grand prix i februar 2007 lykkedes det i første omgang ikke Peter Andersen at kvalificere sig til videre deltagelse. Han kom med i finalen på et såkaldt wildcard, som blev udpeget ved afstemninger på DRs P3. I de fleste regioner fik Peter Andersen maksimalt antal points, og han repræsenterer således Danmark ved semifinalen i det europæiske melodi grand prix i Finland 12. maj 2007.