Posthornsorm
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||
| Spirorbis spirorbis Linnaeus, 1758 |
|||||||||||||||||
|
|
Posthornsorm eller Almindelig posthornsorm (Spirorbis spirorbis) kan ses ved alle Danmarks kyster. Posthornsormen er ikke mere end et par millimeter stor. Den udskiller kalk, der former sig til lille rør, der er rullet sammen som et gammeldags posthorn. Deri gemmer posthornsormen sig, og røret sidder fast på tangens blade. Så får posthornsormen frisk vand, når tangen bevæger sig med bølgerne. Hvis tangen bliver tørlagt ved lavvande, kan den lukke røret og ånde for et stykke tid med det vand, den har i røret. Posthornsormen lever af små alger. En posthornsorms værste fjender er fisk, der finder føde i blæretang.
Posthornsorm er en slags børsteorm, den lever på blandt andet blæretang, klørtang og savtang.
