Postvæsenet i Danmark
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Postvæsenet i Danmark blev oprettet 24. december 1624. Kong Christian 4. udsendte da en forordning om postbude. Denne forordning kaldes postvæsnets fødselsattest. En postmester i København blev udnævnt og skulle sidde på Børsen i to timer hver dag og tage sig af de postrelaterede forretninger. I 1653 overtog en købmand ved navn Poul Klingenberg postvæsenets drift for en 30-årig periode med titel af generalpostmester. Han udvidede både antallet af posthuse og selve postruterne.
Det første danske frimærke blev udgivet den 1. april 1851 efter udenlandsk forbillede. Postvæsenet stod derefter nærmest i stampe indtil 26. oktober 1859, da der kom en ny forordning, der bestemte, at der skulle indføres husnumre i København. Det var et stort skridt, da man før klarede sig med "det tredje hus fra hjørnet" eller lignende.
Først i 1967 skete der et nyt større fremskridt, da postnumrene blev indført, fordi postmængden og det geografiske område, der skulle dækkes, blev større. Desuden blev kravene til kvaliteten sat op. Med det nye postnummersystem, hvor hver by fik sit nummer efter geografisk område med basis i det gamle jernbanesystem, blev det meget nemmere at sortere posten, og man havde større sikkerhed for, at byer som Svenstrup J og Svenstrup Sj ikke fik hinandens breve. Det satte flere krav til afsenderne, da de nu skulle kunne finde ud af postnumrene og byerne, noget som også kan være svært i dag.
I slutningen 1970'erne begyndte de teknologiske fremskridt at kunne mærkes i den gamle virksomhed. Nye overenskomster erstattede de gamle akkordsystemer. Bureauvogne, som siden 1856 var blevet brugt til at sortere post, imens togene kørte fra landsdel til landsdel, blev udfaset. Sidste tur kørtes i 1997. Denne ændring skyldes, at effektiviteten ved at sortere posten i store postcentre, blandt andet ved indførsel af hjælpemidler som f.eks. tekstgenkendelse og massesortering, blev større. I dag transporteres al post med lastbil.
I 1995 blev "Lov om Post Danmark A/S" vedtaget, og postvæsenet blev til et statsligt aktieselskab med staten som eneejer.
I år 2000 er der foretaget gennemgribende ændringer i Post Danmarks struktur med henblik på en overgang fra at være et statsligt organ til en privat virksomhed.
I 2004 blev alle de hidtige pakkesorteringscentre lukket, og sorteringen af pakker flyttet til to nybyggede pakkecentre i Brøndby, der betjener Østdanmark (postnumre under 5000) og Taulov, der betjener Vestdanmark (postnumre fra 5000 og opad).
Med henblik på et salg af aktierne blev fire af Post Danmarks otte brevpostcentre i 2005 nedlagt. Disse fire (Høje Tåstrup, Odense, Herning og Ålborg) er i stedet omdannet til såkaldte "hubs" hvorfra den sorterede post videredistribueres. Dermed foretages sorteringen af alle breve på de store postcentre i København, Ringsted, Fredericia og Århus.
Det skal dog siges, at både post og pakker sorteres igen på det posthus, hvor den distribueres fra. Et postbuds dag starter oftest med at sortere de pakker, som budet skal bringe ud den dag.
Der er også blevet indført nye ledelsesfilosofier efter Excellence-modellen, og automatiseringen af produktionen er blevet skærpet.
De moderne postcentre er indrettet som "postfabrikker", og man taler om det udførte arbejde som produktion. Der foretages konstant interne målinger af effektivitet og fejlsikkerhed, og de enkelte postcentre kappes således om at være bedst.
I 2005 blev 22% af aktierne i Post Danmark A/S solgt til investeringsfonden CVC Capital.
