Frimærke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et frimærke er et lille papirmærke, der udstedes af postvæsnet og købes og påklæbes breve, indbetalingskort (girokort) m.m. som betaling for postforsendelse af disse. I sin nuværende form stammer frimærket fra Storbritannien, hvor det indførtes i 1840, efter forslag fra Rowland Hill. I Danmark indførtes benyttelsen i 1851, i Norge 1854, Sverige i 1855 og Finland i 1856. Det varede længe, inden man indså at frimærkerne kunne udnyttes til propaganda for nationen, dens store mænd, særlige begivenheder m.m. USAs Columbus-serie fra 1893 er de første frimærker af denne art. 1969 udsendte Bhutan de første frimærker af stål. I mange lande findes frimærker også påtrykt brevkort, kuverter, tryksagsomslag m.m. Ud over de ovennævnte frimærkeformer anvender mange firmaer, foreninger og lignende frankeringsmaskiner, hvis stempling har samme værdi som frimærker.
Tidligt blev frimærker et yndet objekt for samling og studium (filateli). Frimærkesamleren bør have et frimærkealbum, en pincet, en lup, et katalog, en takningsnøgle, en skål, en pose hængsler og et dublethæfte eller en indstiksbog. Frimærker, som er klippet af kuverter o.lign., lægges i en skål med lunkent vand, der løsner mærkerne fra papiret. Når gummien er helt opløst, skylles mærkerne forsigtigt. Mærkerne tørres på en avis eller på syrefrit hvidt trækpapir, hvorefter de sorteres. Tørre frimærker bør kun berøres med pincet. Takningsnøglen, eller takkemåleren, er et billigt hjælpemiddel, som samleren ofte har brug for. F.eks. når mærkerne foreligger med samme motiv, men forskellig takning. Ved hjælp af luppen studeres enkeltheder i frimærket, f.eks. eventuelle fejltryk, som ofte øger mærkets værdi. Er vandmærket vanskeligt at bestemme, kan samleren desuden få brug for en vandmærkesøger, en lille mørk skål af bakelit, glas eller lignende. På denne anbringes frimærket med bagsiden opad, der fugtes med et par dråber renset benzin, og vandmærket træder tydeligt frem. Frimærkealbums fås med eller uden fortryk. For begynderen er illustrationerne i fortrykssamlingen en udmærket vejledning, hvorimod specialsamleren vælger et album uden fortryk. I begge tilfælde er et løsbladssystem at foretrække. Når mærkerne sættes ind i albummet, bruges frimærkehængsler, små gummierede papirlapper, hvis ene halvdel klæbes fast bag på frimærket, den anden på bladet. Overskydende mærker opbevares i dublethæfter eller indstiksbøger. Et katalog er uundværligt, når frimærkenes art og værdi skal bestemmes og samlingen gøres komplet. Begynderen bør samle på frimærker fra mange forskellige lande, senere, når han har fået et vist overblik, kan han opbygge en specialsamling:
- et enkelt land, ofte Danmark komplet, måske med varianter
- mærker fra tidligere kolonier
- mærker fra krigs- og besættelsesområder
- mærker på førstedagskuverter.
- mærker med motiver:
- portrætter
- dyr
- sport osv.
Filatelister fra hele verden holder med mellemrum internationale kongresser i forbindelse med frimærkeudstillinger. I mange lande findes postmuseer, hvor samlere kan studere frimærkernes historie. I Danmark findes Dansk Post- og Telegraf-museum i København, oprettet i 1912. Alle gangbare danske frimærker fås på postvæsnet kontor for salg til samlere, Postens Filateli, i København.
[redigér] Se også
