Praseodym

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

59	Cerium ← Praseodym → Neodym
– ↑ Pr ↓ Pa	Det periodiske system

Udseende
Gråhvidt metal
Generelt
Navn(e):	Praseodym
Kemisk symbol:	Pr
Atomnummer:	59
Atommasse:	140.90765(2) g/mol
Grundstofserie:	Lanthanider
Gruppe:	Ingen
Periode:	6
Blok:	f
Elektronkonfiguration:	[Xe] 4f³ 6s²
Elektroner i hver skal:	2, 8, 18, 21, 8, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin:	3, 4 (mildt basisk oxid)
Elektronegativitet:	1,13 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform:	Fast
Krystalstruktur:	Hexagonal
Massefylde:	6,77 g/cm³
Massefylde på væskeform:	6,50 g/cm³
Smeltepunkt:	935 °C
Kogepunkt:	3520 °C
Smeltevarme:	6,89 kJ/mol
Fordampningsvarme:	331 kJ/mol
Varmeledningsevne:	(300 K) 12,5 W·m^–1K^–1
Varmeudvidelseskoeff.:	(α, poly) 6,7 μm/m·K
Elektrisk resistivitet:	700 nΩ·m
Magnetiske egenskaber:	Ikke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul:	(α-form) 37,3 GPa
Forskydningsmodul:	(α-form) 14,8 GPa
Kompressibilitetsmodul:	(α-form) 28,8 GPa
Poissons forhold:	(α-form) 0,281
Hårdhed (Vickers):	400 MPa
Hårdhed (Brinell):	481 MPa

Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Pr: Under normale temperatur- og trykforhold optræder stoffet som et gråhvidt metal, som ved kontakt med atmosfærisk luft danner en et grønt oxid — dette oxid skaller med tiden af, og giver derved luften adgang til mere metal. Af den grund bør metallisk praseodym opbevares nedsænket i f.eks. mineralsk olie for at hindre luften i at "nå" metallet.

[redigér] Kemiske egenskaber

Praseodym er mindre reaktionsvilligt end andre lanthanider som europium, lanthan, cerium og neodym. I kemiske forbindelser optræder det normalt med oxidationstrin +3 som en gul eller brun kation, om end oxidationstrin +4 (farveløs kation) også forekommer.

Rent, metallisk praseodym kan antage to forskellige krystalstrukturer afhængigt af temperaturen: Under 798°C har metallet en hexagonal struktur og omtales som α-praseodym, mens det over denne temperatur bliver kubisk rumcentreret og omtales som β-praseodym.

[redigér] Tekniske anvendelser

Praseodym indgår i film-industriens kulbuelamper, og bruges i legeringer med magnesium og danner derved et stærkt metal der bruges i flymotorer. Forskellige praseodymforbindelser bruges som gult farvestof i glas og emaljer, og i glas til brug i beskyttelsesbriller for svejsere og glasblæsere.

[redigér] Forekomst og udvinding

Praseodym findes i små mængder i Jordens skorpe; 9,5 ppm, eller 0,00095 procent, primært i mineralerne monazit og bastnasit, hvorfra det udvindes ved en ionbytnings-proces.

[redigér] Historie

I 1841 isolerede den svenske kemiker Carl Gustav Mosander et metal kaldet didymium; et stof man på den tid mente var ét grundstof, indtil Per Teodor Cleve i 1874 opdagede at didymium i virkeligheden er en blanding af to grundstoffer. Det lykkedes i 1885 for den østrigske kemiker Carl Auer von Welsbach at skille didymium i dets to bestanddele; praseodym og neodym, som gav salte med forskellige farver.