Programmeringsparadigme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Programmeringsparadigmer beskriver den grundlæggende ide, der ligger bag programmeringen af en datamat. Der opereres normalt med fire overordnede programmeringsparadigmer - imperativt, funktionsorienteret, objektorienteret og logikbaseret.

Imperativ programmering hentyder til at man her beskriver for datamaskinen trin for trin hvad den skal foretage sig og hvordan dens tilstand skal ændre sig. Paradigmet er altså programmering på elektronikkens præmisser. De mest fremtrædende repræsentanter for dette paradigme er C og Pascal.

I det funktionsorienterede paradigme søges at beskrive opgaven, der skal løses, som en sum af funktionskald foretaget på en datastruktur. De mest udbredte repræsentanter for dette paradigme er SML og Lisp.

I det objektorieterede paradigme beskriver man opgaven ved brug af objekter, målet er at et objekt i virkeligheden skal repræsenteres med et objekt i programmet. En vigtig del af det objektorienterede paradigme er at skjule implementationen, således at objektet ligner virkeligheden og implementationsdetaljer kan modificeres uden at måden hvorpå objektet benyttes udefra ændres. Repræsentanter for dette paradigme er Java, C++ og C#.

Endelig findes det logikbaserede paradigme. Her opstiller programmøren en række logiske udsagn hvorefter systemet spørges om et givent udsagn opfyldes af de opstillede. Udbredt repræsentant for dette er Prolog.