Radioforsats

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Indholdsfortegnelse

1 Kort fortalt
2 Anvendelse
3 Analog, digital, frekvensbånd
4 Teknisk
5 Se også
6 Eksterne henvisninger

[redigér] Kort fortalt

En radioforsats, radiomodtager uden forstærker (eng. tuner) består af elektronik, som modtager et signal fra en valgt radiokanal i et eller andet frekvensbånd via radioantennen eller kabeltv. Forsatsen foretager detektering af det indmodulerede signal og sender det ud som et linjesignal.

[redigér] Anvendelse

Eksempler på elektronik, som indeholder en radioforsats: Transistorradio, Gettoblaster, Trådløs telefon, Mobiltelefon, Walkie-talkie, trådløst LAN, Bluetooth, radiour.

[redigér] Analog, digital, frekvensbånd

En analog radioforsats er designet til at kunne modtage en radiokanal i en eller flere af disse frekvensbånd næsten kun i mono. Dog blev der i en årrække i 1990'erne i USA testet et stereosystem ved navn C-QUAM AM-stereo. Stereo-systemet anbefalede at AM-radiomodtageren opfyldte AMAX kravene:

Primært AM-moduleret, men CW, SSB (LSB,USB)- og FM-modulation bliver også benyttet:
FM-moduleret evt. i stereo:
- FM-båndet

En digital radioforsats er designet til at kunne modtage en radiokanal i en eller flere af disse frekvensbånd:

Med Digital Radio Mondiale (DRM, evt. i stereo) på:
I Digital Audio Broadcast (DAB) i form af Eureka 147 DAB System eller Digital Multimedia Broadcasting (DMB, S-DMB, T-DMB) på:
- VHF, VHF bånd III, kanal 12C, 217,5 - 230,0 MHz (Danmarks Radio).
- UHF, L-bånd, 1.452 - 1.492 MHz (dette frekvensbånd er ikke endeligt vedtaget)
Det FM bagud kompatible In-Band On-Channel DAB (IBOC DAB = HD Radio) evt. i stereo på:
- FM-båndet

[redigér] Teknisk

Der er flere forskellige måder at lave en radioforsats på:

Diodemodtager, Krystalmodtager - Anvendt i radiofoniens barndom. Normalt dårlig selektivitet, men godt undervisningseksempel. Kun stærke stationer kan modtages. Få komponenter. Ingen strømforsyning nødvendig undtagen radiosenderens modtagne energi.
Retmodtager - Anvendes til visse radioure f.eks. OZ9HBO, EDR Holstebro, Experimenterende Danske Radioamatører (pdf) Citat: "...Program 1 på langbølge med 150 kW,245 kHz [2004: 243 kHz]. Langbølgens frekvens er så nøjagtig, at den af videnskab og industri benyttes som normalfrekvens. Dens afvigelse er mindre end én svingning for hver milliard svingninger...".
Neutrodyn modtager - Anvendt i radiofoniens barndom - ca. 1923-1926.
Refleksmodtager - Anvendt i radiofoniens barndom. Normalt dårlig selektivitet, men godt undervisningseksempel. Kun en transistor/elektronrør anvendes normalt i forsatsen og den anvendes også som LF-forstærker og AM-detektor. Lavt strømforbrug.
Superregenerativ modtager - Anvendt i radiofoniens barndom (1920'erne-1950'erne. Forbavsende god selektivitet og forstærkning. Kan være et godt undervisningseksempel. Kan være svær at benytte, da den let går i selvsving. Kun en transistor/elektronrør anvendes normalt i forsatsen. Lavt strømforbrug.
Superheterodyn modtager - Mest anvendt idag. Særlig god til masseproduktion. Har normalt god selektivitet. Kræver mange komponenter, som normalt er stoppet ind i ICere. Billig i dag.
softwarestyret radio (Endnu (2004) ikke særligt anvendt. Særlig god til masseproduktion. Har normalt god selektivitet. Særligt egnet til modtagelse af digital signaler. Kræver mange komponenter, som normalt er stoppet ind i ICere. Dyr i dag (2004).