Randers
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel handler om selve byen Randers. Ordet Randers bruges ofte også som en kort betegnelse for Randers Kommune.
Randers er en by i Østjylland med 55.739 indbyggere (2004) og hermed Danmarks 6. største by.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Randers' historie
[redigér] Byens navn
Byens navn skrives i de ældste former som:
- Randrusium (ca.1200 Saxo og Knytlingesagaen)
- Randrosi (1230 Snorres Heimskringla)
- Rondrus, Randrøs (1231 Kong Valdemars Jordebog)
- også Randersborg og Randershusen m.fl. er navne, der gennem tiderne betegnede byen med det nutidige navn Randers.
Oprindelsen til navnet kan findes ved at dele det gamle navn Randaros i to stavelser, Rand - Aros. "Aros"(åmunding) kendes også som det gamle navn for Århus, og med tilføjelsen "Rand"(bakkekant) kan byens navn læses som "Byen på bakken ved åmundingen".
[redigér] Tidlig historie
Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen, og oprørere mod ham samles her i 1086.
Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning.
Man kan på en gade i den indre by se det hus, hvor Niels Ebbesen i 1340 ifølge sagnet (huset er fra 1640) "vog den kullede greve" (det er på nudansk dræbte den skaldede greve). Det foregik på 3. stokværk og vinduesklappen står endnu åben den dag i dag så grevens ånd ikke hjemsøger beboerne. Foran rådhuset er der rejst en statue af helten – samme rådhus blev i øvrigt rullet lidt mod nord i 1930'erne for at give plads til den øgede trafik på Rådhusstræde.
Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.
I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.
Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.
[redigér] Nyere tid
Randers er Danmarks eneste naturlige flodhavn. Byens beliggenhed ved Gudenåen og fjorden havde enorm betydning for byen som søkøbstad. Flodpramme (kåge) på Gudenåen og Nørreåen transporterede varerne fra Silkeborg- og Viborgegnene til Randers for eksport, og importerede varer gik den modsatte vej ind i landet.
Et stort frodigt opland sammenholdt med de gode transportmuligheder til lands og vands gjorde Randers til et dynamisk handelscentrum. I sin storhedstid havde byen ca. 160 købmandsgårde hvis betragtelige flåde residerede i havnen, klar til at sejle verdenshavene tynde. Flere af disse gamle bindingsværksgårde kan stadig ses i bybilledet.
Randers er også kendt for sine mange tilkørselsveje - byen har i mange år haft dette slogan: Hvor søvejen møder de 13 landeveje. Byen er eller var også kendt for sine laks, sine handsker og sine kønne piger. Hertil kommer Randers Rebslageri, der lavede ægte Randers-reb (hæng Dem ikke i bagateller, brug Randers-reb).
Statsminister Jens Otto Krag (S) blev født og voksede op i Randers i årene 1914-1932 og var byens folketingsmand i det meste af sin aktive folketingskarriere. Byen har i næsten en helt århundrede haft socialdemokratisk styre, indtil Venstres Michael Aastrup Jensen i 2001 med sine 25 år blev Danmarks yngste borgmester nogensinde. Forinden fulgte en periode med dels store problemer med byens hårde rockermiljø, dels skandalesager i den kommunale administration. Michael Aastrup Jensen besluttede ikke at genopstille som borgmester, da han blev valgt til Folketinget i 2005. Ved valget i november 2006 fik Socialdemokraterne atter borgmesterposten med hjælp fra Det Radikale Venstre, der fik et byrådsmedlem for første gang i over 30 år. Fra 1. januar 2007 hedder byens borgmester derfor Henning Jensen Nyhuus, Socialdemokraterne.
Byens image har de senere år ændret sig. Sportsligt er byen kommet på landkortet de senere år, idet Randers FC er rykket op i landets bedste liga, Superligaen. Byen er også hjemsted for håndboldligaklubben Randers HK.
[redigér] Se også
[redigér] Kilder/henvisninger
