Rigsfællesskabet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rigsfællesskabet er en betegnelse for Danmark sammen med dets to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne i Nordatlanten og verdens største ø Grønland i Nordamerika.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Statsretlig stilling
Dagens rigsfællesskab er et uofficielt begreb der ikke nævnes i nogen lov. Det er ikke et samarbejde mellem flere ligestillede enheder sådan som det britiske Commonwealth eller den gamle union mellem kongerigerne Danmark og Norge. Det er heller ikke en forbundsstat. Færøerne og Grønland er ifølge Grundloven dele af det danske rige og underlagt dansk myndighed, men Folketinget har uddelegeret ansvarsområder til hjemmestyret i de to områder. Der er altså tale om én stat, hvor de særlige færøske og grønlandske myndigheder har meget store beføjelser, mens regionale myndigheder i det egentlige Danmark har ret begrænset magt. Denne konstruktion er blevet kritiseret af nogle grønlandske og færøske politikere der ønsker fuld selvstændighed eller - som udgangspunkt - en forhandling mellem suveræne nationer om den fremtidige status.
[redigér] Skabelsen af hjemmestyret
Færøerne opnåede hjemmestyre i 1948 og Grønland fik ligeledes hjemmestyre i 1979. Der er blevet overdraget flere samfundsopgaver fra den danske stat til de respektive myndigheder i de to lande, siden selvstyrenes oprettelse. Udenrigsforholdet og forsvaret af landene bliver stadigvæk varetaget af staten. Endvidere er der et årligt økonomisk bloktilskud til henholdsvis Færøernes og Grønlands hjemmestyre. De to lande er sikret deltagelse i rigsfællesskabet ved, at fire folketingsmedlemmer er valgt af befolkningerne fra Færøerne og Grønland. Fordelingen af folketingsmedlemmer er ligeligt fordelt.
[redigér] Hjemmestyrenes opgaver
Rigsfællesskabet betyder også at folkeskolerne i landene skal undervise i dansk. Dansk lovgivning skal forelægges myndighederne i landene, inden lovene kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland. Landsstyret driver blandt andet vej-, telefon- og postvæsenet og skolerne.
[redigér] Rigsombudsmand
Danmarks øverste repræsentant på Færøerne og Grønland. Han er bindeleddet mellem hjemmestyrene og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Færøernes og Grønlands parlamenter. Rigsombudet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium.
- Færøernes nuværende rigsombudsmand er Søren Christensen
- Grønlands nuværende rigsombudsmand er Søren Hald Møller
[redigér] Internationalt
I verdenssamfundet er Grønland og Færøerne i stigende grad uafhængige spillere. Men stadigvæk administrerer det danske udenrigsministerium landenes forhold til omverden. Ved internationale forhandlinger der vedrører Færøerne eller Grønland sidder repræsentanter for hjemmestyret ofte med ved bordet.
[redigér] Færøerne
I kræft af rigsfællesskabet er Færøerne medlem af FN, OECD og WTO. Færøerne er ikke medlem af EU, men har en handelsaftale med EU.
[redigér] Grønland
På grund af Grønlands status som et dansk amt i 1973, blev Grønland automatisk medlem af EF, da Danmark indtrådte i Unionen. Men med hjemmestyres oprettelse i 1979, trådte Grønland ud af EF.
 |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |
