Rindalisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Rindalisme var en bevægelse fra midten af 60'erne der benævner en folkelig modstand mod statsstøtte til kunstnere og specielt moderne abstrakt kunst. Opkaldt efter dens grundlægger Peter Rindal.

[redigér] Baggrund

Den 27. maj 1964 stemte samtlige partier i folketinget, på nær partiet De Uafhængige, for loven om Statens Kunstfond. Med Statens Kunstfond indførtes et nyt administrativt organ samt en omprioritering og massiv udvidelse af kunststøtten, så den nu kom op på 3,5 mill. kr.

Året efter, den 29. januar 1965 modtog de første yngre kunstnere de første treårige stipendier. Inden for litteraturen havde man udpeget Klaus Rifbjerg, Thorkild Hansen, Sven Holm, Knud Holst, Ulla Ryum og Jess Ørnsbo. Specielt den skattefinansierede statsstøtte til Rifbjerg vakte forargelse, da han samtidigt valgte at leve, hvad der blev anset som et ekstravagant liv med dyre biler og rejser. Men også Peter Bonnén der på grundlag af sit abstrakte værk Skulptur i 6 dele fra 1965, blev tildelt støtte under den nye ordning, vakte en del postyr.

Under en pressestorm mod den nye kunststøttelov, som tilsyneladende kom helt bag på både politikere såvel som kunstnere og kulturformidlere, formåede Peter Rindal og hans støtter hurtigt at indsamle omkring 60.000 protestunderskrifter. Protesterne fik dog ikke nævneværdig betydning for Statens Kunstfond eller dens administration, hvis budget hurtigt voksede fra de oprindelige kr. 3.500.000 i 1965 til 41.800.000 i 1993 og 73.100.000 i 2005.

I dag bruges rindalisme til tider i en mere bred betydning som en modstand mod kunst i al almindelighed og moderne kunst, særlig abstrakt billedkunst, i særdeleshed. Og i overført betydning til andre områder, f.eks. "vidensrindalisme". Dette er dog i en vis forstand unfair over for Peter Rindal selv, der ikke var modstander af kunst som sådan, men blot mod statsstøtte til samme.