Statens Kunstfond
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Statens Kunstfond, vedtaget som Lov nr. 170 af 27. maj 1964, har til formål at fremme dansk skabende kunst. Fonden kan yde støtte til alle former for kunstnerisk skabende virksomhed. Ophavsmanden til Statens Kunstfond er Danmark første kulturminister, Julius Bomholt. Vedtagelsen afstedkom en protestaktion iværksat af Peter Rindal, modstanden mod moderne kunst fik derfor navnet rindalisme.
Statens Kunstfonds midler anvendes til bl.a. treårige stipendier, arbejds- og rejselegater og komponisthonorarer, til indkøb af kunstværker og til udførelse af kunstværker i det offentlige rum (billedkunstneriske udsmykningsopgaver). Fonden kan også præmiere kunstneriske værker. Det er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent, der er det afgørende kriterium for tildeling af støtte fra Statens Kunstfond. Statens Kunstfond står også for livsvarige ydelser til kunstnere, tildeling af livsvarig ydelse foretages af Kulturministeriet efter indstilling fra Statens Kunstfonds repræsentantskab og efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Fonden er således ikke en fond i fondslovens forstand, idet den ikke råder over egne midler.
Sekretariatsfunktionerne for Statens Kunstfonds otte kunstkyndige tremandsudvalg, for fondens bestyrelse og repræsentantskab varetages fra 1. juli 2003 i Kunststyrelsen.
