Rubinco Lozanovski
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rubinco Lozanovski (født 6. marts 1979 i Bitola) er en makedonskfødt professionel fodboldspiller, hvor hans primære position på banen er i forsvaret. Hans nuværende klub er 1. divisionsklubben Boldklubben Fremad Amager, som han skrev kontrakt med i sommeren 2006. Han debuterede for klubben den 5. august 2006 mod Aarhus IC Fremad.
Rubinco Lozanovski blev født og opvokset i Makedonien, som dengang var en del af det tidligere Jugoslavien. Han startede fodboldkarrieren i den makedonske fodboldklub FK Ohrid, som dengang spillede i den bedste makedonske række, i perioden fra 1995 til 1998. Efterfølgende skiftede han til tyske SV Asbach-Bad Hersfeld i 1999 og senere til SV Wehen og spillede i den tyske Regionalliga i perioden 1999-2000. Han kom til Danmark i januar 2001 og tilbragte sidenhen 4 sæsoner i Boldklubben Skjold, inden han i før 2006/2007 sæsonstarten skiftede til Fremad Amager.
Ved siden af fodbolden arbejder han som pædagogmedhjælper på et fritidshjem, men er på nuværende tidspunkt på orlov.
[redigér] Spillerkarriere
- 1995-1998: FK Ohrid (Makedonien)
- 1999-1999: SV Asbach-Bad Hersfeld (Tyskland)
- 1999-2000: SV Wehen (Tyskland), Regionalliga
- 2002-2006: Boldklubben Skjold, 1. division
- 2006-: Boldklubben Fremad Amager, 12 kampe og 0 mål, 1. division [1]
[redigér] Noter
- ↑ Statistik pr. 1. januar 2007