Sørvágur
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||
Indbyggere (2005) | 974 | |
Kommune | Sørvágur | |
Postnummer | FO 380 | |
Markatal | 48 | |
Sørvágur ligger på vestsiden af Vágar på Færøerne i bunden af fjorden Sørvágsfjørður. Kirken er fra 1886
Sørvágs Bygdasavn udstiller bl.a. forskellige fiskeredskaber, andre brugsredskaber og fotos
Til kommunen, der har 1080 indbyggere hører Bøur og Gásadalur på nordsiden af fjorden og øen Mykines i vest og desuden holmene Tindhólmur, Gáshólmur og de to drangar (fritstående klipper). Udsigten til disse er noget af det smukkeste på Færøerne. Øst for byen findes Færørnes største indsø Sørvágsvatn.
Der er hotel, mange forretninger og fiskerihavn og flere fiskefabrikker. Sørvágur har en relativt stor havn, hvorfra postbåden til Mykines sejler. Øst for bygden ligger Færøernes eneste lufthavn, Vágur Lufthavn.
[redigér] Historie
- 1000 Arkæologiske undersøgelser har påvist, at Sørvágur var bebygget helt tilbage omkring år 1000 (se Vikingetiden på Færøerne).
- 1200 lå bygden ved åen Hanusará, men flyttede senere længere mod syd.
- 1584 bliver bygden første gang nævnt på skrift. Der var kun tre små gårde i Sørvágur, som lå i henholdsvis i Suðurtriðingur, Norðurtriðingur og Úttriðingur.
- 1500 I 1400 tallet ejede den norske adelsslægt Benkenstock jorden i Sørvágur.
- 1665 købte danskern Severin Fohrman, jorden fra Benkenstock og solgte jorden tilbage til lokalbefolkningen. Det betyder at næsten al jord ikke blev kongsjord, men blev odelsjord.
- 1801-1855 Ved den første folketælling i 1801 havde Sørvágur 86 indb. og 1855 163 indbyggere. Det var normalt i den periode at kun kongsbønder havde egen fiskebåd. Gamli Dávur fra Sørvágur var den første færing uden jord, som købte sin egen færøbåd til at fiske med.
- 1942 Under 2. verdenskrig, da flyvepladsen blev bygget (1942-1944), boede 5000 britiske soldater i Sørvágur; men nu kan man kun se små rester af deres bebyggelser på sydsiden af bygden. I Sørvágur og Vatnsoyrar var der store barakker, hvor der foruden kontor og indkvarteringsbarakker også var underholdning med bla. koncerter, dans og boksekampe.
- 1952 Færøernes første fiskefabrik blev bygget i Sørvágur.
Sørvágur deler en årlig byfest, Vestanstevna, med bygderne Vestmanna, Miðvágur og Sandavágur. Byfesten er en slags mini-Ólavsøka og afholdes i begyndelsen af juli.
[redigér] Litteratur
- Sonni Jacobsen: Sørvágur og sørvingar. Sørvágur: Forlagið Ytstifjórðingur 1995-1996. - 2 bind (byhistorie over 1000 sider)
- uddrag fra bind I (færøsk)
- uddrag fra bind II (færøsk)
[redigér] Eksterne henvisninger
- psp-info, Sørvágur
- Faroeislands.dk
- Kort.fo - Interaktiv kort over kommunen
- Portal.fo - Webcam over byen
- http://www.bygdarsavnid.com - museet
Wikimedia Commons har medier relateret til: |