Mykines

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Mykines

Mykines set fra øst (Sørvágur) i oktober

Mykines (dansk Myggenæs) er den vestligste ø på Færøerne.

Areal: 10,0 km²
Indbyggere: 19
Befolkningstæthed: 1,9 indb./km²

År	indb.
1769	61
1870	114
1890	154
1925	179
1940	170
2004	19
2006	20

På Mykines findes kun en enkelt bygd: Mykinesbygden. Indtil slutningen af 2004 udgjorde øen en selvstændig kommune, men denne er nu sammenlagt med Sørvágur kommune.

Helt indtil første halvdel af det 20. århundrede var Mykines en af de største kommuner på Færøerne. Men på grund af øens isolerede beliggenhed er den langsomt blevet affolket. I sommermånederne vender mange dog tilbage og bebor forfædrenes bygd igen.

En af Færøernes betydeligste billedkunstnere, Sámal Joensen-Mikines, fødtes her i 1906.

[redigér] Geografi og turisme

Mykines ligger vest for øen Vágar. Fra Mykines findes en fodgængerbro til Mykineshólmur. På denne breddegrad er landet det vestligste land i Europa, for først ved Grønland findes land igen. Trods sit ringe areal virker Mykines ikke lille. Som Suðuroy består øen af det ældste basalt på Færøerne. Basaltlaget er mellem 20 og 50 meter tykt. På den stejle eroderede nordside findes en af de fuglerigeste klippe-lokaliteter i verden.

Den østlige del af øen består af to store dale: Borgardalur og Kálvadalur. Mod nord ligger den såkaldte Korkadalur, hvor man kan se basaltsøjlerne kaldet steinskógurin (Stenskoven) Dalene ligger mellem stejle bjergsider, hvor den højeste tinde på 560 meter kaldes Knúkur. Fra denne høje del af øen falder landskabet langsomt mod vest, hvor bygden Mykines ligger.

Der findes ingen biler på øen. Syd for bygden er der mulighed for at campere nær en å. Om sommeren er der regelmæssig færgeforbindelse fra Sørvágur, mens der hele året er helikopterforbindelse med Atlantic Airways til lufthavnen på Vágar. Mykines er på grund af det barske vejr ofte afskåret fra omverdenen, og stærk brænding og tåge forhindrer tit både færgen og helikopteren i at komme frem.

[redigér] Fuglelivet

Mykines er vidt berømt blandt alverdens ornitologer for sit rige fugleliv. Mange lidt for ivrige samlere har gennem tiden ladet livet på de stejle klipper. På kystklipperne findes skarv-kolonier, i de eroderede klippespalter findes perfekte redepladser for lomvier, og alke og tusinder af lunder yngler på græssletterne over fuglefjeldet. Sulen - kongen over Færøernes fugle - findes kun på Mykines, nærmere betegnet på den vestlige del af Mykineshólmur. Sulen ankommer omkring den 25. januar og bliver her til 11. november, når ungfuglene er flyvefærdige. Se Færøernes fugle

[redigér] Film

Leif Hjortshøj (Prod.): På Færøerne. tilrettelæggelse Søren Ryge Petersen. - Søborg: Danmarks Radio, DR-Video, 1991. (3 VHS-Kassetter: 3. del handler om Mykines og fuglene)

[redigér] Litteratur

Alwin Pedersen: Myggenæs - Gyldendal 1935 - København
Mykines -længst mod vest - P. O. Hansen - Clausen Offset 1993
Gensyn med Mykines - P. O. Hansen - OAB-Tryk 2000

[redigér] Eksterne henvisninger

Mykines og Kristianshús (På dansk. Uofficel hjemmeside om Mykines)
Fuglene på Mykines.
Faroeislands. dk

	Wikimedia Commons har medier relateret til: Mykines

	Færøerne
	Borðoy \| Eysturoy \| Fugloy \| Hestur \| Kalsoy \| Koltur \| Kunoy \| Lítla Dímun \| Mykines \| Nólsoy \| Sandoy \| Skúvoy \| Stóra Dímun \| Streymoy \| Suðuroy \| Svínoy \| Vágar \| Viðoy\|