S-tog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Generelt

Tog
Jernbanestation
Jernbanespor

Transportformer

Tog
Metro
S-tog
Sporvogn
Regionaltog
Intercity

S-tog. 2. generation

S-tog. 3. generation (Asea)

S-tog 4. generation - på Valby Station

S-toget er de københavnske lokaltog der forbinder hovedstaden med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge, og som også omfatter ringbanen.

Den første strækning åbnede 3. april 1934. Den løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg. Fra starten var der 20-minuttersdrift fra morgen til aften.

Typisk køres der 3 tog i timen, men i myldretiden kan der være 6 afgange.

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem en rundspørge i Politiken 17. februar 1934 Den elektriske enquete. Der blev enighed om at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere hvor der lå en station. I Tyskland havde man tre år tidligere taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Men også S'et i Starrer Fahrplan (stiv køreplan) kan have haft indflydelse. DSB's forklaring.

Driften varetages af DSB S-tog a/s, som er 100 procent ejet af DSB.

Der foretages cirka 240.000 S-togs-rejser i døgnet.

For tiden er der 6 basislinjer, 4 pluslinjer og 2 ekstralinjer på S-togsnettet. Basislinjer og pluslinjer kører hvert 20. minut.

[redigér] Strækninger og stationer

S-togsnettet omfatter følgende strækninger:

Valby-Hellerup (åbnet 1934 i to etaper, hhv. Hellerup–København H og København H–Valby)

- Stationerne Valby, Enghave, Dybbølsbro, København H, Vesterport, Nørreport, Østerport, Nordhavn, Svanemøllen, Hellerup

Køge-Dybbølsbro (strækningen Dybbølsbro–Vallensbæk åbnet i 1972, forlænget til Hundige i 1976, forlænget til Solrød Strand i 1979, forlænget til Køge i 1983)

- Stationerne Køge, Ølby, Jersie, Solrød Strand, Karlslunde, Greve, Hundige, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby Strand, Avedøre, Friheden, Åmarken, Ny Ellebjerg (permanent station åbnet i 2007, gamle lukket ned), Sjælør, Sydhavn, Dybbølsbro

Høje Taastrup-Valby (strækningen Valby–Glostrup åbnet 1953, forlænget til Taastrup i 1963, i 1986 forlænget til Høje Taastrup)

- Stationerne Høje Taastrup, Taastrup, Albertslund, Glostrup, Brøndbyøster, Rødovre, Hvidovre, Danshøj, Valby

Frederikssund-Valby (strækning Valby–Vanløse åbnet i 1941, forlænget til Ballerup i 1949, forlænget til Frederikssund i 1989 – dog kun med enkeltspor mellem Ballerup og Veksø frem til 2000 og mellem Veksø og Frederikssund frem til 2002)

- Stationerne Frederikssund, Ølstykke, Gl. Toftegård (åbnet 2002), Stenløse, Veksø, Kildedal (åbnet 2000), Måløv, Ballerup, Malmparken, Skovlunde, Herlev, Husum, Islev, Jyllingevej, Vanløse, Flintholm, Peter Bangs Vej, Langgade, Valby

Farum-Svanemøllen (åbnet i 1977)

- Stationerne Farum, Værløse, Hareskov, Skovbrynet, Bagsværd, Stengården, Buddinge, Kildebakke, Vangede, Dyssegård, Emdrup, Ryparken, Svanemøllen

Hillerød-Hellerup (strækning Hellerup–Holte åbnet i 1936, forlænget til Hillerød i 1968)

- Stationerne Hillerød, Allerød, Høvelte (trinbræt), Birkerød, Holte, Virum, Sorgenfri, Lyngby, Jægersborg, Gentofte, Bernstorffsvej, Hellerup

Klampenborg-Hellerup (åbnet 1934)

- Stationerne Klampenborg, Ordrup, Charlottenlund, Hellerup

Hellerup-Ny Ellebjerg (Ringbanen, strækningen Hellerup–Grøndal åbnet 1934, forlænget til den midlertidige station C. F. Richs Vej før Flintholm i 2002, forlænget til Flintholm i 2004, forlænget til den midlertidige station ved Ny Ellebjerg i 2005)

- Stationerne Hellerup, Ryparken, Bispebjerg, Nørrebro, Fuglebakken, Grøndal (hed Godthåbsvej St. frem til 1996), Flintholm, KB Hallen, Ålholm, Danshøj, Vigerslev, Ny Ellebjerg

Grøndal–Frederiksberg (åbnet 1934 som del af den første strækning fra Klampenborg, strækningen Frederiksberg–Solbjerg nedlagt i 1998 og fra 2002 erstattet af Metroen, den resterende strækning nedlagt i 2000)

- Stationerne Grøndal, Vanløse, Lindevang, Solbjerg, Frederiksberg

[redigér] Linier indtil 2007

[redigér] Basislinjer

Basislinjerne kører fra tidlig morgen til nat.

A Hundige - København H - Hillerød
B Høje Taastrup - København H - Holte
C Ballerup - København H - Klampenborg
E Køge - København H - Hillerød (mandag-fredag i dagtimerne og lørdag kl. ca. 9-16). Køge - København H - Lyngby (øvrig driftstid)
F Ny Ellebjerg - Flintholm - Hellerup - Klampenborg
H Frederikssund - København H - Farum

[redigér] Pluslinjer

Pluslinjer er daglinjer, som kører mandag-fredag i dagtimerne og lørdag kl. ca. 9-15.

A+ Køge - København H - Buddinge (mandag-fredag). Køge - København H - Østerport (lørdag).
B+ Høje Taastrup - København H - Holte
F+ Ny Ellebjerg - Flintholm - Hellerup - Klampenborg (kører også søndag)
H+ Frederikssund - København H - Farum

[redigér] Ekstralinjer

Ekstralinjer kører i morgenmyldretiden mandag - fredag.

Bx Høje Taastrup - København H - Klampenborg.
Linje Bx Kører ikke i den køreplan der gælder fra 08.01.2006, men forventes at køre igen fra 2007.
Ex Køge - København H - Østerport. I modsat retning kun Østerport - København H.

[redigér] Køreplan 2007

Fra august 2007 bliver køreplanen markant ændret. Pluslinjerne (A+, B+, F+ og H+) og linje Ex udgår. Linjerne vil være således:

A Hundige - København H - Farum Stopper ved alle stationer.
B Høje Taastrup - København H - Holte Stopper ved alle stationer.
C (Frederikssund) - Ballerup - København H - Klampenborg Stopper ved alle stationer.
E Køge - København H - Hillerød Stopper ikke mellem Ishøj og Ny Ellebjerg, og mellem Hellerup og Holte stoppes kun i Lyngby.
F Ny Ellebjerg - Flintholm - Hellerup Stopper ved alle stationer.
H Frederikssund - København H - Østerport Stopper ikke i Kildedal, og mellem Ballerup og Vanløse kun i Herlev.
Bx Høje Taastrup - København H - Farum Stopper ikke mellem Glostrup og Danshøj, mellem Ryparken og Vangede, Kildebakke og i Skovbrynet,

Linjerne A, B, C og E vil have 10-minuttersdrift i dagtimerne mandag - lørdag. Linje C kører mellem Ballerup og Frederikssund hvert 20. minut i dagtimerne mandag - lørdag. Linje F kører hvert 5. minut i dagtimerne mandag - fredag, resten af tiden hvert 10. minut. Linje H kører hvert 20. minut i hele driftstiden. Linje Bx kører hvert 20. minut i myldretiderne mandag - fredag.

	Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: S-togsstationer

[redigér] Materiel på S-banerne

DSB inddeler selv s-togsmateriellet i leveringer, men da ikke er stor forskel på en del af leveringerne, giver det mere mening at opdele materiellet i generationer. Der har kørt fire generationer af materiel på S-banen. I dag er det kun 4. generation der kører.

[redigér] Første generation

1. - 5. levering fandt sted mellem 1934 og 1962

Ved S-banen åbning i 1934 bestog togsættene af to motorstyrevogne og en mellem vogn, Senere gik man over til at togsættene bestod af lige mange motorstyrevogne og styrevogne uden motor. Frichs A/S leverede motorvognene og Scandia i Randers leverede mellemvogne og styrevogne uden motor. Der er nødvendigt for lokoføreren at kunne styre alle togets funktioner fra alle førerrum, derfor er der mellem togsættene 3 koblingskabler, så alle motorvogne trækker. Toget kørte for sidste gang som veterantog i 2003.

[redigér] Anden generation

6. - 14. levering fandt sted mellem 1967 og 1978

Togsættene blev bygget af Frichs i Århus og Scandia i Randers. Frichs byggede, som den sidste opgave for DSB, den halvdel af alle vognene, der havde motor, mens Scandia byggede vognene uden motor. Da togene blev sat i drift blev de hurtigt populære p.g.a. deres komfort og den friske røde farve, som hidtil var forbeholdt lyntogene. Togene fik blandt jernbaneentusiaster øgenavnet madkasserne da de nye 4. generations S-tog blev introduceret.

Der har været 3 forskellige typer af togsæt. Et sæt med en motorvogn og en første klassesstyrevogn, de blev i en kort årrække anvendt i de tog der kørte til Hellerup, indtil man fjernede 1. klasse markeringen og alle pladser blev til 2. klasse, men indretningen forblev den samme. Den anden type var fra starten et 2-vognstogsæt, kun med 2. klasses pladser. Den tredje type var 4-vognstogsættet, bestående af en motorstyrevogn, en mellemvogn uden motor, en mellemvogn med motor og en styrevogn uden motor. DSB museumstog har bevaret et af hver type togsæt.

Lørdag den 3. februar 2007 kørte 2. generations S-togene for sidste gang som arrangeret tur. Ifølge diverse jernbanefora var deres sidste ordinære driftsdato søndag den 7. januar 2007. I et samarbejde mellem DSB S-tog og Dansk jernbaneklub (DJK) blev der arrangeret udstillinger om 2. generations S-togene på Høje Taastrup og Holte. De to togsæt der var i drift på dagen blev efter driften overdraget til DSB museumstog og DJK.

[redigér] Tredje generation

Dette togsæt slog aldrig i gennem. Der blev bygget 12 togsæt á 4 vogne. De første fire togsæt blev ophugget i 1995, mens de sidste 8 var i drift indtil juni 2006. Det er indtil videre planen at de skal sælges, hvis det ikke lykkes vil de blive hugget op.

[redigér] Fjerde generation

Den eneste type materiel der kører på S-tognettet i dag. Togsættene er bygget af Alstrom og Siemens fra 1996 til 2006. Der blev oprindeligt bestilt 120 8-vognstogsæt, men ordren blev p.g.a. den forlængede ringbane ændret. Der er 136 togsæt, hvor de 105 er 8-vognstogsæt og de 31 er 4-vognstogsæt, p.g.a. deres buttede facon har togsættene fået øgenavnene bobletog, Hamsteren og dværghamsteren. Ingen tog er indtil videre ophugget, dog er et togsæt ude af drift pga. en ulykke og opklodset i Århus ^[1]

[redigér] Asbestsagen

I december 2006 kunne DR afsløre, at der frem til 2005 havde været S-tog i drift, der var isoleret med asbest. Asbest er sundhedsskadeligt, og anvendelse heraf blev forbudt i 1986. DSB fik dog dispensation til fortsat at benytte tog isoleret med asbest under den betingelse, at asbesten blev fjernet eller forseglet senest i 1988.

Arbejdstilsynet fandt i 1998 ved en inspektion løs asbest og asbeststøv i flere vogne og informerede DSB om faren herved, men der blev hverken givet påbud eller indgivet politianmeldelse. Efterfølgende blev togene inspiceret af DSB selv, der fandt brud på forseglingen i 9 ud af 10 S-tog.

Som følge af pressens omtale erkendte DSB at have fejlet mht. at beskytte de ansatte og at følge op på de sager, hvor ansatte var blevet syge som følge af asbest. DSB fik aldrig udført luftmålinger, der kunne afdække, hvor stor en helbredsrisiko bruddet på forseglingerne udgjorde. I de 12 forgående år var 22 DSB-medarbejdere dog blevet tilkendt erstatning for at være blevet syge af at arbejde med asbest.

Efterfølgende kom det frem, at der så sent som november 2006 har været S-tog med asbest i drift.

En uvildig undersøgelse af sagen bestilt af DSB blev offentliggjort i januar 2007. Den placerede ansvaret for manglende indgriben hos direktøren for DSB S-tog, Benny Würtz, der blev fyret med øjeblikkelig virkning.