Saxo Grammaticus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Saxo Grammaticus (*ca. 1160 - † efter 1208) var en dansk skriver og historiker fra middelalderen. Man ved så godt som intet om hans liv, men der findes et par oplysninger i hans eget værk, Gesta danorum (Danernes bedrifter). Her nævner han selv, at både hans far og hans farfar havde tjent som krigere under kong Valdemar 1. den Store, og at han kunne ønske sig at tjene Valdemar 2. Sejr, men helst på en mere åndelig måde. Desuden ved man fra biskop Absalons testamente, at skriveren Saxo bliver eftergivet et lån. Endelig nævnes det i den ældre del af Chronica Sialandie, at han var Saxo, cognomine Longus (= "Saxo med tilnavnet den Lange"). Derimod er tilnavnet grammaticus en benævnelse, der først dukker op i den Chronica Jutensis omkring år 1342.
Han arbejdede for Absalon, selv om man ikke kender hans præcise beskæftigelse. Man antager dog, at han må have været skriver. Hans elegante og klassiske latin kunne tyde på, at han har fået sin uddannelse uden for Danmark, måske i en af de franske klosterskoler.
Saxos værk var i 16 håndskrevne bind, og det blev trykt allerede i 1514. Ældre forskning gik ud fra, at Saxo hovedsageligt bygger på sagnstof i de første ni bind. Det satte Gesta danorum hen som et supplement til Eddadigtningen. I de senere år er man dog efterhånden nået til den opfattelse, at Saxo videregiver faktiske overleveringer mindst fra det tredje bind. Derimod må han anses for at være tendentiøs, og han er også tilbøjelig til at forklare uforståelige forhold med henvisning til gudernes indgriben.
William Shakespeare skabte sin tragedie, Hamlet, ud fra en historie som byggede på beretningen om Amletus (dansk: Amlet, Amleth eller Amled) i Gesta Danorum. Der er dog tvivl om hvorvidt Shakespeare har læst Amlet eller om han har læst en gendigtning af den.[1]
