Skørping
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skørping er nordjysk stationsby i Himmerland med 2.695 indbyggere (2006). Byen ligger i den nordlige ende af Rold Skov og er næsten omgivet af skov på alle sider. Skørping har to kirker, nemlig Skørping Nykirke der ligger inde i selve byen og Skørping Kirke, der findes to kilometer mod nord i landsbyen Gl. Skørping. Skørping har siden 2007 tilhørt Rebild Kommune.
Et par kilometer vest for byen ligger den lille by Rebild med de berømte Rebild Bakker der hvert år 4. juli danner rammen om en folkefest mellem dansk-amerikanere og danskere, som regel med berømte gæster blandt deltagerne. Halvanden kilometer syd for Skørping finder man Den Jyske Skovhave, der er en indhegnet skov med ca. 125 forskellige træarter og buske. Lille Blåkilde ligger ca. to kilometer i nordvestlig retning og er med sine 150 m3 vand pr. sekund, Danmarks vandrigeste kilde.
I Skørping findes desuden Skørping Kro og PrivatHospitalet Skørping der med sin mægtige hovedbygning har karakter af et slot. Skørping hører under Region Nordjylland.
[redigér] Eksterne henvisninger
Denne artikel om dansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |