Skibbykrøniken
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skibbykrøniken er et latinsk håndskrift, som i 1650 blev fundet indmuret i Skibby Kirke i Hornsherred.
Forfatteren er den reformkatolske teolog og humanist Poul Helgesen, som egenhændigt har skrevet krøniken. Værket er historisk og behandler især forfatterens samtid fra omkring år 1500 til 1534, dvs. reformationens omtumlede periode, hvor striden rasede mellem kongemagt, adel, den katolske kirke og den fremstormende lutherdom.
Man ved ikke, hvem der har skjult håndskriftet, eller hvorfor det er sket.