Reformationen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne tidsperiode er en del af den holocæne epoke. |
holocæn
|
Pleistocæn
|
Reformationsbevægelsen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland , hvor munken Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik med sine 95 teser, som han eftersigende slog op på Wittenberg Slotskirkes kirkedør. Allerede samme år udtrykte danske Poul Helgesen stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.
- Baggrund
Indtil 1400-tallet havde kirken haft monopol på næsten alt skriftsprog og litteratur. Dermed var kirken også de eneste med kendskab til og udlægning af Bibelen . I 1442 kom Johann Gutenberg med sin revolutionerende måde at trykke bøger på. Med indførelsen af bogtrykkerkunsten betød det at kirken ikke længere sad med monopol på skriftsprog og litteratur. Bibelen blev oversat fra latin og det var nu muligt for de lærte selv at studere Bibelen direkte, i stedet for gennem kirken . I tiden op til Reformationen stod Paven og den katolske kirke med enorm magt og rigdom. Den katolske kirke havde forskellige dogmer om, at et menneske selv kunne bidrage til sin frelse gennem fromhed, gode gerninger, køb af afladsbreve og gaver til kirken. Den katolske kirke mente at hvis man viste sin godhed til kirken ved gaver eller køb af afladsbreve så kunne man igennem den katolske kirke blive frelst af Gud . Den 31oktober 1517 startede reformationen for alvor. Martin Luther havde sat 95 teser op på slotskirkens dør i Wittenberg for at indbyde de lærde til en drøftelse om den katolske kirkes afladspraksis . Martin Luther mente ikke at man igennem kirken kunne blive frelst ved at købe et afladsbrev. Han afviste hele frelse systemet af gode gerninger. Martin Luther mente ikke at man kunne blive frelst ved at betale den katolske kirke for at gå i forbindelse med Gud og dermed frelse den betalende. Den eneste måde man kunne blive frelst på var ved Guds nåde. Arbejde man hårdt og arbejdet gav gode resultater, så var det et tegn på Guds nåde . Teserne spredtes med stor hast over hele Tyskland og vakte stor opsigt . Dette var det værste der kunne ske for den katolske kirke som i mange år havde levet af de ”naive” troende gaver og køb af afladsbreve.
Reformationen betød et brud i den vesterlandske kirke, der ikke er helet siden. En ny kirke afdeling opstod opkaldt efter Luther: ”Den evangelisk-lutherske kirke”. Først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min… hvordan er det kommet så vidt med mig elendige ormesæk, at man har opkaldt Kristi børn med mit ulyksalige navn? Lad være, kære venner, lad os slette partinavnene. Jeg er og vil ikke være nogens mester… Kristus alene er vor mester .
[redigér] Reformationen i Danmark
Blandt hans tilhørere på Københavns Universitet var Hans Tausen (johannitermunk, 1494 - 1561) , der senere, med udgangspunkt i Viborg, blev hovedkraften i reformationen i Danmark. De startede i 1525 med at sætte sig i besiddelse af Viborgs to klosterkirker og Domkirken, mens 12 "overflødige" kirker blev revet ned.
Malmø spillede også en vigtig rolle i den danske reformation. Malmø-borgmesteren Hans Mikkelsen oversatte i 1524 sammen med den i samme by bosatte lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og Malmø-præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav i 1528 den første danske salmebog, "Malmø-Salmebogen".
Allerede i 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik 1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens privilegier - de havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende og derudover en omfattende afladshandel m.m.
Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Og dette forbud blev overholdt, det kan man se i Vatikanets arkiver, da brevstrømme fra Danmark stopper.
Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind, og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken således var blevet en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi.
Langt de fleste munke og nonner fik lov at blive i deres klostre; gråbrødreklostrene var dog en undtagelse (se hertil), og præsterne fik lov at beholde deres kirker til de døde; først da den sidste munk eller nonne var død, blev klosteret lagt sammen med krongodset, og kirkesognene sammenlagt. Så til trods for den hårde fremgangsmåde, som specielt Peder Palladius fulgte på Sjælland, blev reformationen en ublodig affære i Danmark.
Nyere tid 2. Reformation (1500 til 1700) | |
---|---|
Reformationen: |
Afladshandel | Bibeloversættelse | Billedforbud | Den tyske bondekrig | Jean Calvin | Confessio Augustana | Cølibat | Luthers 95 teser | Martin Luther | Nådesbegreb | Den augsburgske religionsfred | Hans Tausen | Ulrich Zwingli | Luthersk ortodoksi |
Den bøhmiske opstand | Christian 4. | Gustav Adolf | Den Katolske Liga (Tyskland) | Den protestantiske union | Restitutionsediktet | Richelieu | Simplicius Simplicissimus | Tilly | Vinterkongen | Wallenstein | Den westfalske fred |
|
Se også: Andre indgange til historien |
Bemærk Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |