Skydning (henrettelse)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Henrettelserne d. 3. maj 1808 i Madrid af Francisco Goya.

Skur i København der blev anvendt til henrettelse af dødsdømte efter retsopgøret efter anden Verdenskrig.

Henrettelse ved skydning (også kaldet arkebusering) er en henrettelsesmetode som især forekommer i krigstid. En peloton, sædvanligvis en deling soldater, beordres til samtidig at skyde på den dødsdømte, som oftest er en desertør eller spion.

I Danmark har skydning som henrettelsesmetode kun været anvendt mod civile. I perioden 1946 til 1950 blev der henrettet 46 civile ved skydning. De var alle idømt dødsstraf for forbrydelser begået under 2. verdenskrig. I disse tilfælde bestod henrettelsespelotonen af politifolk.

Inden geværet var indført, forekom henrettelse med bue og pil (se Sebastian).

I nogle lande anses skydning for at være en særlig ærefuld form for henrettelse. Krigsforbrydere bliver derfor hængt ligesom andre kriminelle; således de, efter Anden verdenskrig i Nürnberg, dødsdømte. Interessant nok ansøgte to af disse, officererne Wilhelm Keitel og Alfred Jodl, om i stedet at blive skudt, men dette blev afslået. Dog blev krigsforbrydere i visse lande henrettet ved skydning, således i Polen og Sovjetunionen og Norge.

[redigér] Se også

• Eksekution
• Nakkeskud

[redigér] Eksterne henvisninger

• H.C. Andersens digt "Soldaten"