Smashing Pumpkins
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Smashing Pumpkins | |
|---|---|
| Startet: | 1988 |
| Opløst: | 2. december 2000 |
| Genforenet: | 2006 |
| Genre: | Alternativ rock |
| Website: | http://www.smashingpumpkins.com/ |
| Nuværende medlemmer | |
| sang, guitar: | Billy Corgan |
| trommer: | Jimmy Chamberlin |
| Tidligere medlemmer | |
| guitar: | James Iha |
| bas: | D'arcy Wretzky |
The Smashing Pumpkins er en amerikansk rockgruppe fra Chicago, der oprindeligt eksisterede fra 1988 til 2000. I april 2006 blev bandet officielt genforenet, og comebackalbummet Zeitgeist ventes udgivet 7. juli 2007.
Bandet opnåede størst kommerciel og ikke mindst kunstnerisk succes i midten af 1990erne med multiplatinpladerne Siamese Dream og Mellon Collie and the Infinite Sadness. Man anslår, at Smashing Pumpkins har solgt mere end 36 millioner cder verden over, hvilket gør dem til én af 1990'erne bedst-sælgende rockgrupper.
Smashing Pumpkins er nok mest kendt for hits som rockklassikerne Today, Bullet with Butterfly Wings, Zero og The End Is the Beginning Is the End, de elektronisk anlagte Ava Adore og 1979, samt popballaderne Tonight, Tonight og Disarm. De er dog også anerkendt for deres populære b-sider.
I 1997 var Smashing Pumpkins hovednavn ved den mest besøgte Roskilde Festival nogensinde (115.000 gæster). Desuden har bandet i alt spillet live syv gange i Danmark.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Smashing Pumpkins blev dannet i 1988 af de to guitarister Billy Corgan og James Iha i deres hjemby Chicago. I starten var det kun de to og en trommemaskine, men i juli 1988 blev D'arcy Wretzky knyttet til gruppen, og de spillede deres første koncert sammen som trio. For at kunne optræde på Chicagos største spillested (The Metro) mente ejeren dog, at de skulle hyre en trommeslager. Det gjorde de så, og det blev Jimmy Chamberlin, og bandet spillede deres første koncert som kvartet på The Metro 5. oktober 1988.
Det var først i 1990, at Smashing Pumpkins fik en pladekontrakt, og i 1991 udgav de debutpladen Gish. Det var dog deres næste album Siamese Dream fra 1993, der blev deres store gennembrud. Albummet havde en række store hits og MTV spillede jævnligt bandets videoer.
Billy Corgan var dog en ambitiøs mand og i 1995 udgav de et dobbeltalbum med 28 sange og over to timers spilletid. Dobbeltalbummet fik titlen Mellon Collie and the Infinite Sadness, og blev bandets største kommercielle succes. Pladen modtog nidobbeltplatin i USA, og man regner med, at den er solgt i mere end 16 millioner eksemplarer verden over. Mange regner også albummet for det bedste rockalbum udgivet i 1990'erne sammen med Radiohead's OK Computer, og det bedste dobbeltalbum siden Pink Floyds The Wall fra 1979.
Tragedien rammte bandet i sommeren 1996, da tournékeyboardspiller Jonathan Melvoin døde af en overdosis lige før bandet skulle spille i Madison Square Garden i New York. Han var sammen med Chamberlin, der dog overlevede sin overdosis. Bandet fyrede ham dagen efter.
Endnu engang skiftede Billy Corgan og hans band retning. Denne gang lidt mere drastisk, da Adore fra 1998 viste bandet fra en mere akustisk, elektronisk og mørk side. Trods fine anmeldelser blev pladen en kommerciel fiasko, og bandet har lige siden ikke opnået lige så stor succes. Chamberlin vendte tilbage til bandet og D'arcy forlod det inden de i 2000 udgav deres femte og sidste album Machina/the Machines of God, og heller ikke denne gang slog pladen for alvor igennem.
Det var derfor nok ikke den store overraskelse, at Billy Corgan i maj 2000 oplyste, at Smashing Pumpkins ville gå i opløsning. De spillede deres sidste koncert i Danmark den 27. oktober 2000 i Valbyhallen, som var bandets syvende på dansk jord, og den anden i år 2000. De spillede deres sidste koncert sammen 2. december 2000 i deres hjemby Chicago, USA. Billy Corgan og Jimmy Chamberlin dannede hurtigt et nyt band Zwan, der brugte 2001 og 2002 på at turnére. I 2003 kom debutpladen Mary Star of the Sea, hvor Corgan endnu engang ændrede totalt retning med en positiv og næsten poppet plade. Zwan gik dog i opløsning i 2003, og Billy Corgan og Jimmy Chamberlin udgav begge soloplader i 2005 uden nogen større succes. James Iha har siden 2003 været guitarist i A Perfect Circle.
I juni 2005 indsatte Billy Corgan en reklame i en amerikansk avis, hvor han gjorde til kende, at han gerne ville tilbage i Smashing Pumpkins. Det eneste af de andre medlemmer, der officielt har udmeldt noget omkring genforeningen, er ikke overraskende Jimmy Chamberlin, som få dage senere fortalte, at han også gerne ville tilbage.
I april 2006 genopstod bandets officielle website med beskeden: "Det er officielt. The Smashing Pumpkins skriver i øjeblikket sange til deres næste album." Comebackalbummet udkommer 7. juli 2007 med titlen Zeitgeist. Det er endnu ikke officielt, hvem der er med i bandet udover Billy Corgan og Jimmy Chamberlin.
[redigér] Medlemmer
Det oprindelige Smashing Pumpkins
- Billy Corgan (1988-2000)
- James Iha (1988-2000)
- D'arcy Wretzky (1988-1999)
- Jimmy Chamberlin (1988-1996, 1998-2000)
Desuden har bandet benyttet sig af en række musikere på deres verdensturnéer. Da Chamberlin blev fyret i 1996 overtog trommeslager Matt Walker indtil slutningen af 1997. På Adoreturnéen i 1998 sad Kenny Aronoff bag trommerne. Ved samme lejlighed hyrede bandet Mike Garson til at spille klaver fra 1998 til 2000. Da D'arcy forlod bandet i september 1999 blev hun erstattet af Melissa auf der Maur, der spillede bas hele Machinaturnéen.
Det nye Smashing Pumpkins
- Billy Corgan (2005-)
- Jimmy Chamberlin (2005-)
[redigér] Udgivelser
Albums
- Gish (1991)
- Siamese Dream (1993)
- Mellon Collie and the Infinite Sadness (1995)
- Adore (1998)
- Machina/the Machines of God (2000)
- Zeitgeist (2007)
Andre udgivelser
- Lull (1991) (ep)
- Peel Sessions (1992) (live ep)
- Pisces Iscariot (1994) (album med b-sider og outtakes fra 1988-1994)
- Vieuphoria (1994/2002) (live DVD)
- Earphoria (1994/2002) (cd-version af Vieuphoria)
- The Aeroplane Flies High (1996) (boxsæt med b-sider)
- Machina II / Friends and Enemies of Modern Music (2000)
- Greatest Hits (Rotten Apples)(2001)
- Judas O (2001) (album med b-sider og outtakes fra 1995-2000)
Radiosingler
- I Am One (1989)
- Tristessa (1990)
- Siva (1991)
- Rhinoceros (1991)
- I Am One (1992)
- Daughter (1992)
- Drown (1992)
- Cherub Rock (1993)
- Today (1993)
- Disarm (1994)
- Rocket (1994)
- Mayonaise (1994)
- Landslide (1994)
- Bullet with Butterfly Wings (1995)
- 1979 (1996)
- Zero (1996)
- Tonight, Tonight (1996)
- Muzzle (1996)
- Thirty-three (1996)
- Eye (1997)
- The End Is the Beginning Is the End (1997)
- Ava Adore (1998)
- Perfect (1998)
- Crestfallen (1998)
- Pug (1998)
- To Sheila (1998)
- Daphne Descends (1998)
- The Everlasting Gaze (1999)
- Stand Inside Your Love (2000)
- I of the Mourning (2000)
- Heavy Metal Machine (2000)
- Try, Try, Try (2000)
- Cash Car Star (2001)
- Let Me Give the World to You (2001)
- Untitled (2001)
Soundtracks
- Singles (Drown, 1992)
- Lost Highway (Eye, 1997)
- Batman & Robin (The End Is the Beginning Is the End og The Beginning Is The End Is The Beginning 1997)
- Not Another Teen Movie (Never Let Me Down Again (Depeche Mode cover), 2002)
Velgørenhed
- No Alternative (Glynis, 1993)
- A Very Special Christmas 3 (Christmastime, 1997)
[redigér] Salgstal
Smashing Pumpkins har solgt mellem 35 og 40 millioner cder verden rundt.
Albums
- Gish (1,1 million solgte eksemplarer i USA)
- Siamese Dream (4,6 millioner solgte eksemplarer i USA)
- Mellon Collie and the Infinite Sadness (4,7 millioner solgte eksemplarer i USA)
- Adore (ca. 3 millioner eksemplarer verden over)
- Machina/the Machines of God (ca. 750.000 solgte eksemplarer i USA)
Smashing Pumpkins har modtaget en række platin- og guldplader. I USA gik Mellon Collie and the Infinite Sadness 9-dobbelt platin, mens Siamese Dream gik 4-dobbelt platin. Derudover har ikke mindre end to af bandets samlinger af b-sider opnået platin (Pisces Iscariot og The Aeroplane Flies High). Machina/the Machines of God fra 2000 var bandets første album, der ikke gik platin i USA. Tre af bandets singler opnåede guldstatus i USA - Bullet with Butterfly Wings, 1979 og Zero.
[redigér] Koncerter i Danmark
- Pumpehuset, d. 24. januar 1992
- Loppen, d. 25. august 1993
- KB-Hallen, d. 9. april 1996
- Roskilde Festival, d. 28. juni 1997
- Tivoli, København d. 26. maj 1998
- Cirkusbygningen, d. 9. januar 2000
- Valbyhallen, d. 27. oktober 2000
[redigér] Live
Smashing Pumpkins er et elsket og hadet liveband. Det hører mere til reglen end undtagelsen, at bandet spiller deres sange på en anderledes måde, som dem, der er indspillet i studiet. Bandet er kendt for at have 5-10 forskellige versioner af samme sang, og ikke være bleg for at spille dem live.
Typisk spiller bandet også en klar overvægt af nye sange, så man skal bestemt ikke regne med, at de spiller deres store hits, hvis de er nogle år gamle. Nærmere tværtimod.
Mange fans har i tiden forladt koncerter, og blevet skuffet og sure. Ser man tilbage har bandet derimod indspillet en enormt katalog af livematerial, som er yderst interessant.
[redigér] Turnéer
Smashing Pumpkins har haft fem store verdensturnéer, hvoraf de fire varede mere end et år:
- Gish Tour (1991-1992)
- Siamese Dream Tour (1993-1994)
- Infinite Sadness Tour (1996-1997)
- Adore Tour (1998)
- Sacred and Profane Tour (1999-2000)
Smashing Pumpkins tager på deres første turné i juni 2007 siden 2000.
[redigér] Vigtigste priser
- 6 MTV awards ved MTV Video Music Awards 1996 ("Tonight, Tonight")
- Grammy for Best Hard Rock Performance 1997 ("Bullet with Butterfly Wings")
- Grammy for Best Hard Rock Performance 1998 ("The End Is the Beginning Is the End")
[redigér] Citater om bandet
Bono fra U2 om Smashing Pumpkins:
"A lot of people say that they went downhill after that (the release of the album Mellon Collie and the Infinite Sadness), but I think otherwise. They were a great band, and that was their apex. There was nowhere uphill to go after that. They were at their peak, and no band ever got higher."
