Diskussion:Socialkonstruktionisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Til EPO Social Konstruktionisme skrives i to ord, hvor imod socialkonstruktivisme skrives i et. se fx

[[1]]

Så, måske burde du sprøge før du retter og sletter. Du er slemt til at rette, hvor du ikke helt har sat dig ind i tingene. Volker Bunzendahl 26. jan 2007 kl. 21:59 (CET)

På engelsk skrives begreber ofte i to ord, hvor de på dansk skrives i et. Fx kan du jo se på en:Social constructionism, hvor både socialkonstruktionisme og socialkonstruktivisme skrives i to ord - og i øvrigt betragtes som to ord for det samme.
Kunne du finde en kilde til den rette stavemåde på dansk? --Heelgrasper 26. jan 2007 kl. 22:03 (CET)

Artiklen blev flyttet netop af ovenstående årsag (særskrivning). Hvis du kan finde en kilde, der beskriver, at den rette stavemåde er uden mellemrum er det bare at trykke på "flyt" og få den flyttet tilbage.

Men husk kilden til stavemåden. --|EPO| 26. jan 2007 kl. 22:23 (CET)

se fx. Nyt Psykologisk Leksikon, Hans Reitzels, 2001, side 530, dog står der social konstruktion uden isme; Gergen, K. - Virkelighed og Relationer, 1997, side 7,9,35,52 54,61-63, 77, 85, 101, 141, 149, 192, 297, 299; Der findes enkelte steder, Anderson, Harlene, 2003, Samtake, sprog og terapi, hvor ordene trækkes sammen, - men ser du på alle de publikationer Gergen har skrevet, er de to ord adskilt. I og med at Gergen har været den mest aktive foredragsholder for denne teori, vil jeg mene, at vi følge ham.Volker Bunzendahl 26. jan 2007 kl. 22:26 (CET)

ok, verden er tvetydig... Men jeg vil med argumentet at Kenneth Gergens bøger på dansk siger: social konstruktion(isme) flytte den tilbage, indtil et bedre argument kommer på banen...Volker Bunzendahl 26. jan 2007 kl. 22:28 (CET)

Er der tale om en særlig slags konstruktionisme, som er social? Nej - der er netop tale om en teori, dannet ud fra begrebet "en social konstruktion", og derfor skrives det i ét ord (ganske som på tysk, i øvrigt - Sozialkonstruktivismus). --Palnatoke 26. jan 2007 kl. 22:42 (CET)

synes nu ikke argumentet vægter meget, i og med at denne særlige konstruktionisme er social, ifølge een af "opfinderne" Kenneth Gergen. Alle de tre bøger, der er oversat af Dansk Psykolog Forening, benytter social konstruktionisme, i to ord. Men, indrømmer jeg, man kan også se nogle gøre som Palnatoke og EPO siger... Palnatoke henviser som argument til konstruktivisme, på tysk. Men her er vi ved begyndelsen af denne argumentation, konstruktivisme og konstruktionisme er ikke det samme. Men forveksles af mange.
Konstruktivisme vil oprindelig beskrive de universelle processer, der ud fra organismen, ud fra strukturen (Piaget) bestemmer organismens egen produktion af fx bevidsthed. Tidligere teorier som fx Piaget er blevet revurderet i en radikal form for k. af von Glasersfeld (se her Rasmussen, 1996: 106ff), men også af N. Luhmann i en såkaldt operativ form for konstruktivisme (ibid.:129ff).Konstruktionisme følges ofte af med ordet social, og kan ses som en mere interaktionel, eksogen form for konstruktionisme. Her er konstruktionen en fælles proces, hvor vi sammen skaber den omverden, der samtidig skaber os (se hertil evt. Berger/Luckmann, 1966). Så hvor -ivisme har fokus på hvad der skabes ud fra systemet, ser -ionisme på hvordan vi skaber systemer i fællesskab, og hvordan denne fællesskab er med til at skabe os selv.

• • • (Som før påpeget er der en del begrebsforvirring omkring betegnelserne konstruktionisme og konstruktivisme. "Over there", siger Steinar Kvale, ser man alvorligt på forskellene. Sociale konstruktionister er således folk som K. Gergen, M. Gergen, J. Shotter, J. Lave, og vel også vores egen S. Kvale, desuden fx Berger & Luckmann, Habermas og Polkinghorne. Konstruktivister er personer som fx Jean Piaget, von Glasersfeld, T. Andersen, Maturana, Varela, Luhmann, .. J. Rasmussen, O. Thyssen, J. Cederstrøm..)*** ¨¨¨¨

Jeg har googlet social konstruktionisme, som får 906 hits, og socialkonstruktionisme, som får 572. Derfor retter jeg det tilbage, selv om man kunne tale for at begge henvisninger gælder. Og selv om man på den tyske og den engelske afdeling stadig mikser -ivisme med -ionisme, kan vi her i Danmark trods deres ligheder pege på, at der er tale om to forskellige tilgange, teoretisk og historisk, selv om der i praksis findes eksempler på hvor en konstruktivist som Harlene Anderson arbejder sammen med social konstruktionist Kenneth Gergen, ser herom http://taosinstitute.orgVolker Bunzendahl 27. jan 2007 kl. 01:19 (CET)

Specielt den tredje tommelfingerregel bekymrer mig i dette tilfælde. Social konstruktionisme ligner en grammatisk fejl, der har fået lov til at leve for længe. --|EPO| 27. jan 2007 kl. 11:04 (CET)

jeg synes nu ellers både den med at bøger skrevet af Gergen benytter social konstruktionisme, og den med google er gode argumenter. Men "bare", når I er nu kendt på wiki, henvisninger til begge måder at skrive på, så psykologer, der ikke som I tænker dansk retskrivning, med psykologiske termer, hvor vi tillader os at skrive begreberne på en måske anderledes måde. Volker Bunzendahl 27. jan 2007 kl. 16:01 (CET)

Google er sjældent et godt argument. Jeg kan forestille mig, at du ikke har benyttet anførselstegn for at få de godt 900 resultater - disse inkluderer så også alle søgeresultater, hvor ordene "social" og "konstruktionisme" ikke nødvendigvis står sammen, og søgning både uden anførselstegn og med vil også omfatte alle resultater, hvor ordene står med en bindestreg, og særskrivningen undgås. Nu er jeg ikke helt sikker på meningen af sidste sætning i ovenstående besked, men vil henvise til, at vi som hovedregel benytter os af dansk retskrivning i projektet. --Pred (diskussion) 27. jan 2007 kl. 16:07 (CET)

Kære Pred, dejligt at du tager argumenterne alvorligt. Jeg har afprøvet med "social konstruktionisme" i forhold til "socialkonstruktionisme". Du har ret, det giver et andet resultat, men stadig til fordel for "min" tolkning/skrivning: 697 for social konstruktionisme, 560 for socialkonstruktionisme. Bør jeg så flytte navnet igen??? Eller gør du det for mig?27. jan 2007 kl. 16:17 (CET)~