Solaris (roman)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Solaris er en science-fictionroman af Stanislaw Lem, udgivet i 1972. Den er filmatiseret af Andrei Tarkovsky i 1972 og igen i 2002 af Steven Soderbergh.
Bogen foregår i en fjern fremtid, hvor man har opdaget planeten Solaris, og længe har haft en rumstation med forskere til at svæve over planeten, der er dækket af vand. Forskerne forstår meget lidt af planetens kuriøse aktiviteter - planeten er tilsyneladende én stor levende (og muligvis intelligent) organisme - og på et tidspunkt sendes psykologen Kris Kelvin, historiens hovedperson, afsted til stationen for at finde ud af hvad der foregår. På stationen møder Kelvin sin afdøde kone Harey, der begik selvmord for flere år siden. Solaris er således i stand til at skabe fysiske manifestationer af menneskers underbevidsthed. Dette tvinger Kelvin ud i en eksistensiel krise, samtidig med at kopien af Harey kommer tættere og tættere på et rigtigt individ.
Solaris står i klar kontrast til de fleste idealistiske science-fictionromaner, da opdagelsen af liv i universet ved hjælp af videnskabelige og teknologiske vidundere ikke har hjulpet mennesket. Selv langt ude i fremtiden er mennesket stadig det samme, så menneskehedens fremtid afhænger snarere af eksistentialisme og dermed selverkendelse.