Sort sol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sort Sol er også navnet på et dansk rockband, se Sort Sol (band)

Sort Sol kan opleves hvert efterår og forår i Sydvestsønderjylland, når millioner af stære samles i marsken.

Sort sol er et naturfanomen, der kan ses om foråret og efteråret, når stærene samles i Tøndermarsken og Ribemarsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen - det kalder man Sort Sol. Sort Sol opleves i marsken ved Højer. Man kan også se sort sol andre steder i landet, men ikke med så mange fugle, som tilfældet er i Sydvestsønderjylland.

Sort Sol ender hver aften, når stærene har sat sig til ro i tagrørene, normalt op til en time efter solnedgang. Stæren kommer til marsken for at æde stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i store mængder i fugtige græsmarker. Om dagen søger de især føde i de ydre koge af Tøndermarsken, mens de om natten sover på tagrørene. Overnatningsområderne flyttes hele tiden for at snyde rovfuglene, og fordi tagrør efter nogle dages benyttelse brækker, så stæren bogstaveligt talt kommer til at sidde med fødderne i vand. Sort Sol i Tøndermarsken kan enkelte gange rumme op til en million fugle. Når overnatningsflokken bliver større end 500.000 fugle, splittes flokken dog normalt op, da der bliver for megen indre uro.

En stærefolk danner fascinerende formationer i luften over Tøndermarsken

Årsagen til, at stæren flyver i flok, kender man ikke præcist. En anerkendt teori er, at stæren er snæver- og nærsynet og derfor har svært ved at opdage fjender. Dens øjne sidder som hos os mennesker, og den ser fint fremad - men ikke til siden eller bagud. Denne øjenplacering er ideel, når man skal fokusere på et mål, men knap så fordelagtig, når man skal holde vagt. I de store flokke er stærene formentlig bedre i stand til at afvise angreb fra rovfugle. Normalt lykkes det rovfuglene at få fat i mange stære i de minutter, hvor Sort Sol foregår. Men når rovfuglen går ind i flokken, reagerer stærene prompte med et sandt bombardement af gylp og skid. En sjælden gang sker det, at stærene får succes med i bogstavelig forstand at “skide en rovfugl ned” - rovfuglens fjerdragt klæber sammen, så den mister flyveevnen, og to gange på 20 år er det registreret, at en ung duehøg er druknet, fordi dette er sket over vand.

Når stærene har sat sig og alt er mørkt og roligt, sker det, at der kommer en Stor Hornugle, som uden nogen form for frygt går til angreb på de sovende stære. Der opstår altid total panik, og overnatningsstedet opgives øjeblikkeligt.

De store stæreflokke er en attraktion, som trækker tusinder af gæster til marsken, men mindst lige så store oplevelser findes, når tusinder af gæs samles på de store, åbne arealer. Sammen med talrige andre vandfugle findes gæssene i marsken, hvor den vestligste del ligesom Vadehavet er gjort til EF-Fuglebeskyttelsesområde. Formålet med disse områder er at opretholde og sikre levestederne, og i marsken findes udover en række sjældne fugle store flokke af svaner, gæs, ænder m.v.

[redigér] Ekstern henvisning

• Denne artikel stammer fra Sort Sol på www.pdfnet.dk - ingen copyright.
• Her kan du se uddrag af filmen "Sort Sol over Ribe", som Vadehavscentret ved Ribe har optaget Sort Sol

[redigér] Litteraturhenvisninger

• Gram, Iver, "Sort sol over Tøndermarsken", Naturens Verden, nr. 8/1999, vol. 82, side 14-19.