Østersøen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Østersøen er et hav i Skandinavien. Østersøen opdeles normalt i syv hovedområder:
- Botniske Bugt
- Botniske hav
- Finske Bugt
- Rigabugten
- Baltic Proper der er den indre del af Østersøen dækkende området omkring Bornholm samt Øland og Gotland
- Bælterne (Lillebælt, Storebælt og Øresund)
- Kattegat, der danner grænsen til det åbne ocean: Nordsøen.
Udover at have kontakt til det åbne hav via Kattegat har Østersøen også kontakt til Hvidehavet via Hvidehavskanalen og til Nordsøen via Kielerkanalen.
Østersøen grænser i vest til Danmark og Sverige, i øst til Finland, Rusland, Estland, Letland og Litauen, i syd til Polen og Tyskland. Østersøen afvander et areal på ca. 1.721.000 kvadratkilometer, hvilket kvalificerer Østersøen til at være Verdens største fjord.
Større øer i Østersøen: Gotland, Öland, Bornholm, Femern, Rügen, Dagø, Øsel, Åland.
- Areal: 415.000 kvadratkilometer
- Største dybde: 459 meter
[redigér] Historie
I de 12.000 år Østersøen har eksisteret har bathymetrien og saliniteten ændret sig. Udviklingen af Østersøen siden sidste istid er vurderet ud fra analyser af de marine sedimenter. Østersøen har været såvel mere fersk som mere salt end den er i dag. Denne naturlige variation er forårsaget af landhævninger/sænkninger, vandstandsændringer og klimatiske variationer, som har bevirket større eller mindre åbning fra Østersøen til åbent hav og større eller mindre vandbidrag til Østersøen. Med de hydrografiske ændringer har ligeledes biologien ændret og udviklet sig. Selv gennem de seneste 100 år er der observeret betydelige ændringer i Østersøens salinitet.
Østersøen blev i 2004, sammen med 146 andre områder i verdenshavene herunder også Kattegat, udpeget til "død zone" af FN's miljøprogram (UNEP) på grund af den store tilførsel af kvælstof og det deraf følgende og tilbagevendende iltsvind.
[redigér] Litteraturhenvisninger
- Sand-Jensen, Kaj & Anne Lise Middelboe: "Østersøen - Ung og fattig", Naturens Verden, nr. 4/1999, vol. 82, side 2-13.