Statsgymnasiet Schneekloths Skole
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Statsgymnasiet Schneekloths Skole var et gymnasium i København. Det blev nedlagt i 1992.
I 1854 oprettede Hans Schneekloth på Vesterbro en skole med navnet Realskolen for Frederiksberg og Vesterbro. Skolen flyttede i 1856 til Værnedamsvej (nr. 13.A) under navnet Latin- og Realskolen på Værnedamsvej.
I 1883 skiftede skolen navn til Schneekloths Latin- og Realskole. I 1901 blev den overtaget af De forenede Latin- og Realskoler og i 1904 lagt sammen med med Hertz' Forberedelsesskole under navnet Schneekloths Latin- og Realskole og Hertz' Forberedelsesskole.
Skolen, bortset fra forberedelsesskolen, blev i 1919 overtaget af staten under navnet Svanholm Gymnasium, men skiftede i 1930 navn til Statsgymnasiet Schneekloths Skole.
Skolen flyttede i 1969 til Brøndby Møllevej. I 1986 overtog Københavns Amt skolen under navnet Schneekloths Gymnasium, hvorefter den i 1992 blev nedlagt.
[redigér] Udvalgte studenter fra Schneekloths Gymnasium
- 1878 Georg Bruun
- 1884 Frederik Borgbjerg
- 1945 Frank Jæger
- 1946 Isi Foighel
- 1976 Lars Barfoed