Gymnasium
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et gymnasium (STX,HHX,HTX) er en skole, hvor eleverne efter 3 års skolegang kan tage studentereksamen. Nogle steder udbydes også 2-årig højere forberedelseseksamen (HF) samt studentereksamen som kursus der ligeledes tager 2 år. Desuden er man begyndt at kunne tage IB-diplomet i Danmark også. Gymnasiet giver adgang til videregående uddannelser. Gymnasiet kan tages lige efter grundskolen (folkeskolens afgangseksamen) i 9. klasse - med undtagelse af den højere forberedelseseksamen, som også kræver 10. klasse.
[redigér] Historisk
I det gamle Grækenland var gymnasion det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og åndelig uddannelse, men hvor dog det legemlige aspekt stod i forgrunden. De unge mænd trænede nøgne, hvad der forklarer oprindelsen til gymnasium, nemlig af gymnázesthai (= "at træne nøgen"). Platons akademi i Athen hører til de kendte græske gymnasier.
I middelalderen kaldtes de første universiteter i Italien til tider gymnasium eller academia, men betegnelsen universitet blev snart den almindelige. I Tyskland blev i sammenhæng med reformationen oprettet gymnasier, der var en form for højere læreanstalter. Disse udviklede sig til gymnasia academica, der tilnærmelsesvis fungerede som universiteter, og flere af dem blev da også senere til egentlige universiteter.
Med tiden fik gymnasier den moderne betydning: læreanstalter, der har ret til at dimittere elever til universiteter. Foruden i Tyskland kendes betegnelsen i Østrig, Rusland, Danmark og Sverige, der fik sit første gymnasium i 1620 i Västerås. I de danske Skånelande oprettedes i 1529 et gymnasium i Malmø (nedlagt 1537) og Lund 1620 (nedlagt 1668). I Odense blev der oprettet et gymnasium i 1621, som blev lagt sammen med Odense Katedralskole i 1802.
I Danmark blev latinskolerne i 1903 til gymnasier.
[redigér] Se også
 |
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
