Storspove
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||
| Numenius arquata Linnaeus, 1758 |
|||||||||||||||||||||
|
|
Storspoven eller den store regnspove (Numenius arquata) er en spove af sneppefugle. Den yngler over de tempererede dele af Europa og Asien. Om vinteren trækker storspoven sydpå til Afrika, det sydlige Europa og det sydlige Asien. Den når en længde på 50-57 cm og vejer 450-1.350 g. Den har et vingefang på en meter. Næbbet bliver op til 19 cm langt. Den er dermed den største af de danske vadefugle. Den lever på vaderne langs vores flade strande, som for eksempel ved Vadehavet, men man kan også se den ved Nørre Næråstranden og på Æbelø ved Nordfyn.
Storspoven kan blive op til 37 år gammel. Hunnen lægger 3-6 æg.
Mange regnspover ruger deres æg ud på Læsø og i Vestjylland. Den yngler i sumpede områder som marsk, moser og nogle heder og enge. Den lægger sine æg i en rede på en tue eller på jorden eller på sandet. Æggene er olivenbrune med rødbrune pletter, så de er godt camouflerede. Den har været ynglefugl i Danmark siden 1934. Omstrejfende regnspover er lette at lokke helt nær på, ved at man efterligner dens fløjt. I marts-april kan man høre dens dybe fløjtetoner, fordi den er på træk. Den tager tilbage til Afrika i juni-september.
Regnspoven har et langt og lidt nedadbuet næb, og den lever af orme og muslinger, som den kan fange meget dybt nede i sandet.
[redigér] Kilder/Henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
