Svovldioxid
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl. Svovldioxid omdannes til svovlsyre og sulfat i løbet af ca. et døgn. Omdannelsen afhænger dog af luftens temperatur og fugtighed. Der er en sammenhæng mellem svovldioxid og sur nedbør.
Svovldioxid kunne tidligere give anledning til problemer specielt om efteråret og vinteren ved svag vind og temperaturinversioner i lav højde. Denne vejrsituation er samtidig præget af diset eller tåget vejr og af høje koncentrationer af andre luftforurenende stoffer som for eksempel sodpartikler.
I dag er koncentrationen af svovldioxid generelt meget lav. Siden begyndelsen af 1980'erne har afsvovlingen af brændstof og forbedret rensning af røg betydet, at svovldioxidkoncentrationen er faldet til en tiendedel i Danmark.
[redigér] DATA
Formel SO2
Flygtighed gas
Molekylvægt 64,1
Flammepunkt ikke brandbar
Cas-nummer 7446-09-5
Farenummer 268
Antændelsesgrænser -
UN-nummer 1079
Brandfareklasse -
Smeltepunkt -76 °C
Opløselighed i vand 85 g/l (25 °C) - 177 g/l (0 °C )
Kogepunkt -10 °C
Grænseværdi 0,5 ppm (1,3 mg/m3 )
Massefylde 1,5 (-10 °C ) (vand = 1)
Lugtgrænse 1,1 ppm
Dampmassefylde 2,2 (luft = 1)
LD50 -
Damptryk 340 kPa
LC50 2.521 ppm i 1 time (ihl-rotte)