Tiger (kampvogn)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Panzer VI eller Tiger var en tysk kampvogn i tjeneste fra sent i 1942 til slutningen af Anden verdenskrig. Den havde også navnet Sonderkraftfahrzeug 181 (Sd.Kfz. 181). Kaldenavnet Tiger fik den af Ferdinand Porsche. Tigerkampvognen havde en besætning på 5 mand; vognkommandøren, skytten og laderen sad i tårnet, køreren og en maskingeværskytte/radiooperatør sad forrest i chassiset. På to år blev der fremstillet 1.355.

Den var som et symbol på kvalitet: Den var stor, den var overdrevet tykt pansret og havde en revolutionerende 88 mm kanon. Oprindelig var den planlagt til en vægt på 50 t, men under konstruktionsfasen blev dens panser (bl.a. efter krav direkte fra Hitler) forøget til 57 tons. Tigeren havde ikke skråt panser, der kunne få granater til at rikochettere. Den var udstyret med en Maybach V-12 motor på sølle 700 hk. Det var den samme motor som til Panther (Panzer V), der kun vejede 45 tons. Hvis tigeren skulle flytte sig med 38 km/t, skulle motoren arbejde i høje omdrejninger med mekanisk nedbrud til følge.

Ulemperne ved den var både at den havde et meget højt brændstofforbrug, og at den var teknisk kompliceret. Bla. betød dens begrænsede køreegenskaber, at den var Sovjetunionens standardtank T-34 underlegen i køreegenskaberne. Sidstnævnte var således fra start beregnet til at kunne køre på efterårets mudrede veje, der ved den første nattefrost frøs mudder fast i mellem vejhjulene. Frossent mudder plagede de tyske tanks' komplicerede vejhjul i høj grad.

I en defensiv rolle mod de amerikanskbyggede Sherman-tanks på Vestfronten spillede ovennævnte problemer ingen rolle. Selvom de vestallierede kun mødte 90 Tigertanks i Nordfrankrig, skabte disse få tigertanks panik blandt de vestallierede og gjorde at Tigertanken blev berømt. Højoktanbenzinen gjorde Sherman-tankene letantændelige og mange allierede tankbesætninger hængte sandsække og tømmer udenpå chassiset. Raketbevæbnede Typhoon jagerbombere måtte nedkæmpe de tyske Tigertanks før de mødte Sherman-tankene.

Amerikanerne havde udviklet M26 Pershing til at ordne Tiger-tanken, men da Tyskland overgav sig, var der kun ankommet 10 styks til Europa.

Tigeren blev videreudviklet til Königstiger eller Tiger II på 70 tons, men med samme sølle 700 hk motor. Den havde dog skrånende panser.

Produktionen af tanken var meget tidskrævende og omkostelig for Tyskland, og dette betød at der godt nok kom gode kampvogne ud, men det lille antal kunne ikke stille noget op imod de allieredes antal. For hver Tiger, der blev ødelagt, gik der 5 fra de allierede, men de allierede kunne erstatte deres tanks, men det kunne Tyskland ikke, da det tog så lang tid at producere dem og de tog mange ressourcer.