Tro
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tro er når en person har en bestemt overbevisning om noget, hvor der ikke foreligger nogle konkrete beviser eller faktuelle data. Man kan f.eks. tro på en gud, spøgelser, nisser eller hvordan en anden person er som menneske. Rationel tro er en ofte rationelt baseret antagelse om, at noget med stor sandsynlighed er tilfældet eller vil ske.
Tro bliver mest brugt i religiøse sammenhæng, da troen på en gud findes hos størstedelen af befolkningen. F.eks. er der kristen tro, muslimsk tro og jødisk tro.
[redigér] Religiøs tro
På mange måder kan man sige at en troende går ind for sin religion, men der er forskellige holdninger og måder at deltage i sin religion på, hvad enten det er 'gudstjenester' eller en forståelse af religionen i sig selv.
Nogle er entusiaster og går meget ind for religionen og dens bud, hvor andre tager mere afstand fra religionen eller ikke har den øverst på prioriteringslisten. Samtidig kan man være kvietistisk, altså mene at religionen er et personligt anliggende, og at man ikke behøver at lave aktiviteter andet end åndelige og sjælelige. Aktivister prøver at hjælpe andre til forståelse og deltager i det religiøse fællesskab, mens militanter er overbevist om, at deres religion er den eneste rette tro, og bruger voldsomme midler i overtalelsen af de vantro.
Samtidig er der også tolkningen af de hellige tekster. Er man traditionalist, så man følger tekstens ord til punkt og prikke, eller er man som modernist mere åben overfor at lave en fortolkning, som bedre passer ind i det samfund, vi lever i i dag? Endelig er der også delte meninger om, hvilken rolle religion skal spille i et samfund. Skal religion være en særskilt del af et samfund ligesom for eksempel faggrupper, embedsmænd, kunstnere og videnskabsfolk er det (sekularisme), eller skal religionen fastsætte rammer og mål, når der skal lovgives og bestemmes i statens top (teokrati)?
Alle disse ting er der delte meninger om, og hver eneste dag diskuterer man ivrigt, hvordan teksterne skal fortolkes, ikke mindst når det gælder debatten om de religiøse symboler, som blusser ivrigt nu, da flere europæere er blevet presset til religiøs selvransagelse af kontakten med muslimer og efter Frankrigs lovgivning derom.
