Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Ateisme - Wikipedia, den frie encyklopædi

Ateisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Baron d'Holbach
Baron d'Holbach


Ateisme (af oldgræsk ἄθεος átheos "uden gud" og endelsen -isme) er afvisningen af, at der eksisterer en gud eller overhovedet et højere styrende princip. Da den bygger på en længere argumentation, kan den ikke bare ligestilles med irreligiøsitet. Tilsvarende må ateisme også holdes ude fra agnosticismen, der hævder, at det ligger uden for menneskers forstand at kunne afgøre, om Gud eksisterer eller ej. En tilhænger af ateismen kaldes en ateist.

Selv om ateismen afviser eksistensen af guder, er det ikke ensbetydende med, at ateister nødvendigvis afviser den etik eller moral, der er fremelsket af et samfunds teistiske rødder. Det er således muligt at kvalificere som både ateist og kulturkristen, hvor man afviser metafysiske principper, men erklærer sig enig med kristne værdier.

Der gives flere begrundelser for ateisme:

  1. Ateisme ud fra det ondes eksistens, eller den anfægtede gudstros ateisme. Hvis Gud er almægtig, hvordan skal man så forstå lidelse og nød? Denne form for ateisme fandt mange tilhængere umiddelbart efter afslutningen af 2. Verdenskrig, da det gik op for folk, hvad koncentrationslejrene var.
  2. Ateisme ud fra videnskabelig optimisme, eller den positivistiske ateisme som livsholdning. Man mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før videnskaben kan give svar på alle menneskehedens spørgsmål. Dermed er religiøsitet blevet noget overflødigt. Den opfattelse havde sin stærkeste blomstring før 1. Verdenskrig, da man så teknisk og økonomisk fremgang overalt i den vestlige verden.
  3. Ateisme ud fra et syn på gudstro som en indskrænkende og hæmmende holdning, den ateistiske humanismes ståsted. Det er opfattelsen, at der er så meget godt i mennesket, og der ligger så mange muligheder i en fri vilje, at mennesker gør vold på sig selv, når de holder sig til religiøsitet. For mange var og er den tankeretning stadig den logiske konsekvens af modernismen.
  4. Ateisme som et videnskabeligt dogme, eller ateisme som forudsætningsløshed. Her opfatter man alle religiøst farvede argumenter og holdninger som irrelevante. I og for sig kan de være rigtige nok, men de har ikke noget at gøre i en videnskabelig eller pædagogisk sammenhæng. Det er en holdning, som gennemsyrer alle love og bekendtgørelser om videnskab og uddannelse i Danmark.
  5. Ateisme kan også ses som reaktion på den religiøse pluralisme. Der findes i dag mellem 25 og 30.000 kristne grupper, som hver i sær mener at repræsentere den rigtige fortolkning af kristendommen. I tillæg til disse kristne grupper findes der et hav af religiøse grupper med udgangspunkt i Islam, Jødedom, Buddhisme, Hinduisme, oprindelige religioner osv. Med så mange modstridende bud på hvem gud er, og hvad han/hun/det/den ønsker af mennesket, er tro ikke kun et spørgsmål om at vælge at tro eller ej. Når man vælger at tro på en specifik gud, så vælger man samtidig mange guder fra, da de forskellige religiøse forestillinger udelukker hinanden. Selv de mere universalistiske religioner er f.eks. eksklusive, fordi deres ide om at ”alle religioner indeholder et korn af sandhed”, står i modsætning til de religioner, som hævder, at der kun er én sandhed. Stillet overfor denne religiøse pluralisme kan det være vanskeligt at tage ét religiøst udsagn mere alvorligt end et andet.
  6. Endelig kan ateisme ses som det naturlige udgangspunkt. Mens troen er tillært, kommer vi alle til verden som ateister. Nogle lærer aldrig at tro på en gud, og bibeholder denne ateisme. Andre oplever måske, at de returnerer til deres oprindelige ateisme, idet de forkaster den tro, de er blevet påført under opvæksten, ligesom man forkaster troen på julemanden.

Ateisme kaldes også, nedsættende, for "gudløshed" eller "gudsfornægtelse". I den islamiske verdensopfattelse er det tilmed blasfemi at være ateist.

I det stærkt religiøse USA tier mange ateister om deres manglende tro af frygt for negative konsekvenser både socialt og karrieremæssigt. Mange offentlige personer holder lav profil, specielt hvis de er folkevalgte eller på anden måde afhængige af flertallets velvilje.

[redigér] Misforståelser omkring ateister

Ofte antager troende mennesker fejlagtigt, at ateister kommer ud for voldsomme problemer med forståelsen af tilværelsens tunge sider. Pga. deres eget behov for en religiøs forklaring, forstår de ikke, hvordan man kan gennemleve sorg, lidelse, ondskab og død uden tilknytning til noget større uden for denne verden og uden at falde tilbage på religionens trøst, når det virkelig kniber. Der er imidlertid overhovedet intet belæg for at antage, at ateister bliver religiøse, når livet går dem imod.

En del troende mennesker forstår heller ikke, hvordan ateister formår at leve hensynsfuldt og uselvisk. De forstår ikke, hvordan man begrunder etik uden at have et ankerpunkt uden for den sammenhæng, etikken skal gælde for - f.eks. ved at basere etikken på Immanuel Kants kategoriske imperativ. Der er imidlertid overhovedet intet belæg for at antage, at ateister er mindre moralske end troende mennesker.

Nogle troende mener, at ateister blot har en anden tro, nemlig troen på, at der ikke findes en gud. Argumentet bruger øjensynligt den præmis, at gudens eksistens er aksiomatisk, og at enhver anden opfattelse er en ikke underbygget tro på, at det forholder sig anderledes. I praksis ser ateister ikke sådan på det, og har spøgende sammenlignet logikken i argumentet med udsagn såsom: "Hvis ateisme er en tro, er skaldethed en hårfarve", eller "Hvis ateisme er en tro, så er det en hobby, når man ikke samler på frimærker".

[redigér] Se også

[redigér] Ekstern kilde/henvisning

Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu