Trold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En trold er en såkaldt naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
En trold er et mytisk menneskelignende væsen fra den skandinaviske folketro. De beskrives meget forskelligt: Lige fra venlige kæmper til djævelske menneskeagtige skikkelser. Deres udseende genvises tit med grove eller groteske træk. De lever under jorden, i klipper eller huler og er typisk tyvagtige, stærke og ret dumme. De bortfører mennesker, oftest børn, der skiftes ud med deres egne troldeunger - en såkaldt skifting.
Nordisk litteratur, kunst og musik fra romantikken og senere, har beskrevet trolde på forskellig måde - oftest i form af en indfødt race med store ører og næser. Herfra og fra skandinaviske eventyr som "De tre bukkebruse", er trolde blevet internationalt kendt. I moderne litteratur - i fantasy-genren og i rollespil er trolde efterhånden blevet en stereotyp karakter uden logik eller avanceret sprog.
[redigér] Skabelsen
Der finde mange sagn om hvordan trolde er skabt. Her er et af de nyere:
En dag stod Eva og vaskede sine børn. Gud kaldte på hende. Hun blev så forfjamsket, at hun skjulte de børn, som hun endnu ikke havde nået at vaske. |
[redigér] Trolde i nordisk kunst, musik og litteratur
Kunstnerne i 1880’erne og 90’erne brugte trolde mange steder i deres kunst. Flere kunstnere har beskæftiget sig med trolde, bl.a. har komponisten Edvard Grieg skrevet flere værker, hvor trolde indgår og maleren Henry Heerup påstod ligefrem, at han dagligt talte med trolde. Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsens berømte skulptur "Trold, der vejrer kristenblod", blev til i 1896, og står nu opstillet tre steder i Danmark; centralt i springvandet foran Vejen Kunstmuseum og dertil to steder: midt i København i haven bag Glyptoteket og på lur ved Jesuskirken, Valby.
H. C. Andersen har også brugt trolden i flere af sine eventyr: Dødningen (1830), Reisekammeraten (1835), Den standhaftige Tinsoldat (1838), Sneedronningen (1844), Elverhøi (1845) og Vanddraaben (1847).
[redigér] Ordsprog
- At springe op som trold af æske
- Art slægter art på, og trold føder djævle.
[redigér] Galleri
Billeder af trolde fra forskellige nordiske kunstnere.
Havtrolden (Theodor Kittelsen, 1887). |
Skovtrolden. (Theodor Kittelsen, 1906). |
Trold tænker på hvor gammel den er. (Theodor Kittelsen, 1911). |
|
[redigér] Berømte trolde
- Troldepus
- Shrek (amr. tegnefilm)
[redigér] Se også
- Cobold (bjergtrold)
- Jætte
- Kæmpe
- Gnom
- Nisse
- Skifting
- Troll (Usenet)
- Internet-trold
- Lumsk, norsk band som synger om nordiske mytologier
[redigér] Eksterne henvisninger
- Trollmoon: The Scandinavian Troll in Art and Folklore på engelsk, med mange links, bogtitler, berømte og mindre berømte troldekunstværker og viden om andre beslægtede væsener.
- littlepeople.net: A Guide to Little People