Ulster
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ulster er en af de fire provinser, som øen Irland er opdelt i. Ulster omfatter den nordlige del, og størstedelen af Ulster er i politisk sammenhæng Nordirland. Ulster består af ni counties, heraf de seks beliggende i Nordirland. Ulsters største by er Belfast.
Ulster omfatter et areal på 24.481 km² (deraf 14.139 km² i Nordirland) og har en befolkning på knap 2 millioner (deraf næsten 1,7 millioner i Nordirland). Geografisk set er en stor del af provinsen præget af kyststrækningen mod Atlanterhavet med store klinter og klippeformationer. Den største sø på de britiske øer, Lough Neagh, ligger i Ulster, og Giant's Causeway, der er på UNESCO's verdensarvsliste, findes i provinsen.
Af de nordirske nationalister benævnes Nordirland i almindelighed som Ulster for at markere, at tilhørsforholdet til Storbritannien efter deres opfattelse ikke er af permanent karakter.