Utroskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Utroskab er at have et seksuelt forhold til en anden end den, man er gift med, er kæreste med eller lever sammen med. Utroskab fører i nogle tilfælde til et endt forhold, hvis den anden part opdager handlingen.

Igennem årene har man i aviserne kunne læse diverse bud på omfanget af utroskab. I disse "nyheder", er det nogle gange mændene, der er mest utro, andre gange er det kvinderne. Nogle gange kommer undersøgelsen ud med en tårnhøj "utroskabsprocent" - helt op til 80 pct. - andre gange meget mindre. I en "nyhed" stod, at 20 pct. af børnene ikke har den far, som omgivelserne og børnene selv tror, at de har. Enhver kan i dag sende to DNA prøver afsted og få oplyst, om det biologiske ophav er, som det ser ud til at være.

Hvad er grunden til utroskab? Folk har mange brogede forklaringer, men forskerne har evnet at koge de mange specielle grunde ned til 4 grundlæggende typer:^{[Kilde mangler]}

1. Utilfredshed med det igangværende forhold
2. Utilfredshed med partnerens engagement i parforholdet
3. Trang til mere sex
4. Vrede mod partneren.

Utroskab er sygdomsfremkaldende. Utroskab giver psykiske problemer. Både for den der bliver bedraget og for den, der bedrager. Ny forskning fra universitetet i Bergen i Norge viser, at par, der lever i et forhold med utroskab, i langt højere grad end de trofaste udvikler alvorlige, længerevarende psykiske lidelser. Ifølge undersøgelsen led hele 70 procent af dem, der var blevet bedraget, af psykiske problemer, mens halvdelen af de, der var utro, fik psykiske problemer. Utroskab er altså kraftigt livskvalitetsforringende.^{[Kilde mangler]}

Ved at påvirke aktiviteten ved et enkelt gen kan man ændre utroskab til troskab. Hvis man altså er en markmus. Ved at påvirke hormonerne hos mus har forskere kunnet forvandle en markmus med Don Juan-tendenser til en trofast familiefar. Vi ved jo, at begær, forelskelse og kærlighed "sidder" forskellige steder i hjernen, og at de 3 tilstande giver forhøjet indhold af hormoner, men at det er forskellige hormoner afhængig af hvilken tilstand, man befinder sig i - se forelskelse. Nu har man så - i hvert fald hos markmus - fundet et gen, som påvirker frigørelsen af sociale hormoner i hjernen. Altså dét gen, som frigør de hormoner, som hjælper os til at ønske ægteskabet/parforholdet. Det vi kalder kærlighed. Spørgsmålet er så, om man kan løse et tillidsproblem med en fremtidspille.

Da kærlighed og begær hører til 2 forskellige steder i hjernen, og de hver især aktiverer forskellige hormoner, kan man måske tillade sig at slutte, at begær - og altså utroskab - og kærlighed egentlig ikke har så meget med hinanden at gøre.

Fra forskningen ved vi, at ægteskaber, hvor ægtefællerne gør mange forskellige ting sammen, har størst chance for at holde. Vi ved fra hjernescanningsforskningen, at et billede af den elskede straks aktiverer hjerneområderne for enten begær, forelskelse eller kærlighed. Måske er det synet mere end noget andet af den elskede, som udløser hjernekativitet og hormoner. Vi ved jo, at pupiludvidelse, der opstår, når vi ser noget, der behager vore øjne, er et tegn på, at vi bliver forelskede. Det kunne forklare, hvorfor de ægtefæller der er mest sammen i dagligdagen om forskellige ting, har størst chance for at undgå skilsmisse. Det kunne måske også forklare noget af grunden til det stigende antal skilsmisser i vort samfund, som vi jo har indrettet, så vi er meget lidt sammen med dem, vi elsker. Måske er løsningen, at vi alle har et billede af vor elskede inden for synsvidde så mange timer i døgnet som muligt. Vel át mærke et billede, hvor den portrætterede har store pupiller. Der er også lavet forskning, som viser, at mængden af knus og kram i hverdagen er ligefrem proportional med varigheden af ægteskabet.

Der er en forbindelse mellem gentagne problemer med utroskab og personligheden. Vi ved for eksempel, at en hel del personlighedsforstyrrelser medfører øget risiko for utroskab. Og vi ved, at især kombinationen høj selvtillid og lavt selvværd ofte resulterer i tilbagevendende problemer med utroskab. Vi ved også, at jo større interesse, den enkelte har for sex, desto større risiko for utroskab.

Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse.