Årdal
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fakta om Årdal | |
---|---|
![]() |
![]() |
Årdals Kommunevåben | Årdals beliggenhed i fylket 61° 14' 21" N, 7° 42' 39" Ø |
Fylke | Sogn og Fjordane |
Kommunesæde | Årdalstangen |
Areal | 978 km² |
Indbyggere | 5.589 (2004) |
Borgmester | Arild Ingar Lægreid |
Sprog | Nynorsk |
Websted | www.ardal.kommune.no |
Årdal er en kommune i Sogn og Fjordane fylke i Norge. Kommunen ligger inderst i Sognefjorden, og består af byerne Årdalstangen og Øvre Årdal (lokal udtale Tangen og Øvre).
Kommunen grænser i nord og vest til Luster, i øst til Vang (i Oppland) og i syd til Lærdal. Skagastølstinderne ligger på grænsen mellem Luster og Årdal kommuner. Toppen af Storen (Store Skagastølstind), som er den sydligste af Skagastølstindene, markerer kommunegrænsen.
[redigér] Industri
Aluminiumsværket har været den vigtigste virksomhed i Årdal i over 50 år. Det var tyskerne som startede opbyggingen af værket under 2. verdenskrig. Efter at krigen var slut overtog staten anlægene og fuldførte værket som fik navnet Årdal og Sunndal Verk (ÅSV). Senere blev ÅSV slået sammen med Norsk Hydro, og Hydro Aluminium blev dannet.
Norsk Hydros aluminiumsværk har betydet meget for kommunen, og sikret arbejdspladser og indtægter i mange år. I 2006 besluttede Hydro at nedlægge den ældste del af værket - Søderberganlæget - fra 2007 . Vedtagelsen førte til usikkerhed om fremtiden til hele industrisamfudnet, og førte til meget debat.
Regeringen svarede med at give Årdal ekstra omstillingsmidler gennem Innovasjon Norge. Dette førte til at ny industri etablerer sig i Årdal blandt andet en solcellefabrik som vil give over 200 nye industriarbejdpladser.
[redigér] Natur og miljø
Årdal er ligger inderst i verdens længste og dybeste fjord Sognefjorden. Aluminiumsoxid som bruges som råstof i aluminiumsproduktionen bliver fragtet med skib ind gennem fjorden til Årdalstangen. Fjorden bruges også som transportvej når skibene returnerer til verdensmarkedet med færdigproduceret metal fra samme havn.
Høje fjelde dominerer landskabet, og Norges højeste lodrette vandfald Vettisfossen ligger ved ved naturområdet Vetti. Vandkraften som produceres ved Hydros kraftværker giver energi til både metalproduktionen og indbyggerne.
En lang industrihistorie gav i mange år store skader på vegetation og luftkvalitet. Granskoven døde og fårene på græs fik lange blåsorte tænder. I slutningen af 80'erne tog Hydro initiativer for at mindke udslippene af støv og fluor. Tiltagene gav gode resultater allerede efter få år. I dag er avancerede renseanlæg i drift ved værket, og skaderne på naturen er reduceret betragtelig. Efter at den mest forurenende produktion er nedlagt i løbet af 2007 forventes det at udslip af støv og gasser bliver reduceret dramatisk.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Kultur i Årdal på kort fra Kulturnett.no
- Årdal Sogelag - lokalhistorie fra Årdal
![]() |
Kommuner i Sogn og Fjordane Fylke, Norge |
---|---|
Nordfjord: Bremanger | Eid | Gloppen | Hornindal | Selje | Stryn | Vågsøy |