Østjyske Jernbane
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Østjyske Jernbane ØJJ
Omfattede strækningerne
- Randers-Ryomgård 26. august 1876-2. maj 1971 - dog opretholdt som godsbane frem til 1993
- Længde: 35,5 km
- Sporvidde: 1435 mm
- Ryomgård-Grenå 26. august 1876
- Århus-Ryomgård 1. december 1877.
- Længde: 40,2 km
- Sporvidde: 1435 mm
Da staten i 1861 besluttede at bygge ca 500 km jernbane i Jylland, regnede man med, at behovet for jernbaner dermed ville være dækket. I Randers, der i 1862 var blevet den ene endestation for Jyllands første jernbane Århus-Randers, opstod ønske om at bygge en sidebane over Djursland til en mere tilgængelig havn end Randers' egen, der lå for enden af den ofte vanskeligt navigerbare fjord. Udtørringen af Kolindsund - dengang Jyllands største indsø - og uddybningen af havnen i Grenå gjorde det attraktivt at anlægge en jernbane fra Randers til Grenå. En af initiativtagerne til projektet var konseilpræsident Estrup på Skaføgård lidt syd for Pindstrup.
Disse planer vakte nogen uro i Århus, idet man frygtede, at en del af handelen fra Djursland ville blive trukket væk fra Århus. Man foreslog derfor at bygge en jernbane fra Århus til et punkt på den nye bane mellem Randers og Grenå.
Inden åbningen enedes de to baner om fællesdrift under navnet //Østjydske Jernbane//.
Dårlige driftsresultater og vanskeligheder ved blot at svare renter af prioritetsgælden, resulterede i at indenrigsminister Skeel allerede i 1878 fremsatte lov om statens overtagelse af begge baner. Først i rigsdagssamlingen 1881-82 lykkedes det at få statskassen til at klare den håbløse situation. Selskabet blev drevet for statens regning fra 1. april 1881, men først endeligt overtaget pr. 1. oktober 1881, hvorefter driften blev varetaget af statens Jysk-Fyenske Jernbaner.
