Jernbane
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Bane.
En jernbane er specielt bygget til at befordre passagerer og gods med tog.
Med jernbane forstås en koncessioneret skinnevej i modsætning til en industribane, selvom skellet kan være flydende. Med koncessionen følger almindeligvis ekspropriationsret til anlæggelsen og forpligtelser omkring drift og vedligehold. En jernbane kan således ikke bare nedlægges efter ejerens forgodtbefindende.
Jernbanen består af to parallelle skinner (normalt af stål), typisk med et underlag af tværliggende sveller af træ eller beton. Svellerne holder skinnerne fast i en ensartet afstand kaldet sporvidden. Skinnerne lagdes tidligere i afmålte stykker og sammenføjedes på stedet enten ved fæstninger (skinnestød) eller ved at blive svejset. Kørsel på sådanne underlag medfører karakteristiske, rytmiske rystelser, når hjulene passerer skinnestødene. Med moderne teknik udlignes spændingerne i skinnerne, så skinnerne fastholdes, selvom stålet søger at udvide sig med varme (sol-kurver) og trække sig sammen i kulde. Skinnerne svejses under lægningen, hvorved man opnår en mere ensartet kørsel.
Normalt ligger svellerne på et underlag, kaldet ballast, af grus eller skærver, men enkelte steder som f.eks. i "røret" mellem Vesterport Station og Østerport Station, Drogden-tunnelen mellem Amager og Peberholm samt i Metroen ligger de på et støbt underlag.
