Absalons borg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"Absalons borg ved havn" blev grundlagt i 1166 eller 1167 på det sted, hvor senere Københavns Slot og Christiansborg kom til at ligge. Borgen blev i 1369 erobret og nedrevet af Lybækkerne, men snart genopført i mursten.
Udgravninger, foretaget i 1907 ved genopførelsen af Christiansborg Slot, har bragt gode oplysninger såvel om den gamle borgs beliggenhed som om dens konstruktion. Det viste sig, at der tæt under stenbroen i den indre slotsgård, lige ud for hovedporten fra slotspladsen, fandtes betydelige bygningsrester, der med al sikkerhed kunne bestemmes som dele af Absalons befæstning.
Der har været en svær, metertyk ringmur, sat af en ydre og indre murskal, den indre af kamp- og kridtsten, den ydre udelukkende af smukke, regelmæssige kridtstenskvadere; kvadrene, især paa ydersiden, vidner om særdeles omhyggelig tildannelse og solid opbygning. Muren står endnu over en strækning af 38-40 m i op til ca. 2 m højde. Inden for muren lå beboelseshusene i tegl. Sten og byggemåde er som i Valdemarsmuren ved Dannevirke og andre teglstensbyggerier fra tidlig middelalder.
Et svært rektangulært murstenstårn, lidt yngre end ringmuren, er øjensynlig ikke planlagt sammen med denne, men indføjet i senere ombygninger.
I 1369 blev borgen indtaget og nedbrudt af Hanseforbundet, som var i krig med Valdemar Atterdag.
[redigér] Se også
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |