Christiansborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Fort Christiansborg.

Christiansborg Slot er hjemsted for Danmarks Folketing, men har tidligere været kongens slot. Det ligger på Slotsholmen i det centrale København. Slottet er nedbrændt og genopbygget to gange, og i nutidens Christiansborg indgår stadig dele fra de tre opførelser af slottet. Bygningerne omkring Ridebanen (staldene, ridehuset og hofteatret) er fra det første Christiansborg; det samme gælder Thorvaldsens Museum, som oprindelig var vogngård, men som nu fremstår meget anderledes. Fra det andet Christiansborg er Slotskirken den eneste hele bygning, der er tilbage. Der er dog en del detaljer og dele, som er blevet genbrugt forskellige steder.

Indholdsfortegnelse 1 Før Christiansborg 2 Første Christiansborg 2.1 Indretning 2.2 Branden 3 Andet Christiansborg 3.1 Indretning 3.2 Anvendelse 3.3 Branden 4 Tredje Christiansborg 4.1 Planer om genopbygning 4.2 Opførelsen 5 Nuværende indretning 5.1 Folketingssalen 5.2 Riddersalen 6 Bygninger omkring slottet 6.1 Hofteatret 6.2 Slotskirken 6.3 Ridehuset 6.4 Staldene 6.5 Marmorbroen og pavillonerne 6.6 Vogngården 7 Kilder og henvisninger 8 Noter

[redigér] Før Christiansborg

Før det første Christiansborg blev bygget på Slotsholmen, lå først Absalons borg, som var opført omkring år 1170. Den lå der i omtrent 200 år, før den blev nedbrudt, efter at hanseaterne i 1386 angreb og besatte byen.

På ruinerne af Absalons borg blev Københavns Slot opført, og det blev til den kongelige residens, da Christoffer af Bayern flyttede til København i 1443. I de efterfølgende århundreder blev der udført talrige ombygninger og udvidelser af dette slot, og da Frederik 4. i 1700-tallet foretog endnu en gennemgribende ombygning, begyndte det gamle fundament at give efter.

Ruinerne af Absalons borg og Københavns Slot kan ses i kælderen under det nuværende slots midterfløj.

[redigér] Første Christiansborg

Da Christian 6. blev konge i 1730, var slottet trangt og mørkt, og han besluttede at opføre et helt nyt slot fra bunden; det skulle blive det første Christiansborg. Slottets arkitekt blev Elias David Häuser som dog måtte overlade det meste af den indre indretning til Laurids de Thurah og Nicolai Eigtved.

Arbejdet begyndte i 1731 med nedbrydning af Københavns Slot (hvorfra mange materialer blev fragtet nordpå for at indgå i Charlottenlund Slot). Der blev opkøbt og ryddet mange omkringliggende grunde, og der blev udført et omfattende piloteringsarbejde for at kunne bygge over den gamle voldgrav og de opfyldte arealer. Grundstenen blev lagt af kongen den 21. april 1733, og herefter var murerarbejdet i gang.

Slottet var klar til beboelse i 1740, og den 5. oktober blev også staldanlægget meldt klar til at huse kongens heste og vogne. Kongens indflytning fandt sted med pomp og pragt og kanonsalut den 26. november, hvor den kongelige familie flyttede ud fra den midlertidige bolig på Frederiksberg Slot.

Christiansborg stod nu som et prægtigt firefløjet rokokopalads med ridebane og slotskirke samme sted som den nuværende. Det var ekstremt dyrt. Opførelsen kostede lige så meget som 2/3 af et års indtægt for hele riget, eller som værdien af al ejendom på Sjælland.

[redigér] Indretning

Slottet havde ialt 6 etager: Kælder, stueetagen (eller dameetagen), mezzanin, kongeetagen, kronprinsens etage og den øverste mezzanin; disse etagenavne var overtaget fra Københavns Slot. Som navnet fortæller havde kongeparret lejligheder på kongeetagen med dronningens lejlighed i vestfløjen (mod slotskirken). Resten af etagen var fordelt på kongens private rum, repræsentationssale samt højesteretssalen. Dameetagen var indrettet med kontorer og personalet boede øverst oppe.

[redigér] Branden

Uddybende artikel: Christiansborgs brand 1794

I godt 50 år udfoldede der sig et storslået hofliv på slottet. Men den 26. februar 1794 udbrød der brand i en skorsten ved arveprinsens gemakker i hovedfløjen. Branden udviklede sig voldsomt over de næste timer, og en stor menneskemængde arbejdede for et redde ikke bare slottet og det værdifulde indbo, men også de omkringliggende bydele, som gløderne regnede ned over.

Slottet med slotskirken udbrændte, og der blev lidt store tab af mange af slottets beboere. Der gik store mængder af kongens indbo og kunstværker tabt.

[redigér] Andet Christiansborg

Efter branden i 1794 blev der taget adskillige initiativer til at få opført et nyt slot, men situationen blev yderligere forværret året efter af Københavns brand. Endelig i 1803 nedsatte kongen, Christian 7., en kommission som skulle planlægge og overvåge opførelsen af dels et nyt slot og dels et nyt kombineret rådhus og domhus for København.

Det andet Christiansborg blev tegnet af C.F. Hansen som havde indsendt et projektforslag i 1800. En stor del af ydermurene og de indre skillevægge overlevede branden og blev genbrugt i det nye slot. En væsentlig forskel var at tårnet og fløjen mod ridebanen blev stort set fjernet. I det tidligere slot var denne fløj den største, men i C.F. Hansens forslag blev den åbnet og de to tilbageværende sidefløje blev forbundet med en kolonade. Slottet blev af den grund en del mindre end det foregående.

Den moderne stil var klassicismen som havde andre stilmæssige idealer end de foregående tiders rokokko og barok. Man ville gerne have større ubrudte murflader og der blev blandt andet opnået ved at reducere antallet af vinduesfag i facaden mod Slotpladsen. Sammen med andre arktitektoniske kunstgreb fik han genanvendt det brædte murværk og alligevel skabt en bygning med et helt andet udtryk.

[redigér] Indretning

Slottet havde samme 6 etages inddeling som det første Christiansborg. Igen blev kongeboligen indrettet på kongeetagen som i grove træk fik en opdeling med dronningens private gemakker i vestfløjen mod Slotskirken, kongens private gemakker mod Slotspladsen, samt riddersalen og andre sale i østfløjen mod Kancellibygningen. Kronprinsens etage kom i første omgang til at stå tom, da der ikke var nogen kronprins. Dameetagen indholdt administration, men kom senere til også at huse Rigsdagen og Højesteret. Hovedindgangen var ved porten fra Slotpladsen hvorfra Kongetrappen førte op til dels kongens egen lejlighed og dels repræsentationslokalerne. Der var også en indgang i vestfløjen i slotsgården hvorfra Dronningetrappen førte op.

Slotskirken blev også genopført ud fra de gamle mure selvom der havde været planer om at nøjes med et mindre kapel.

[redigér] Anvendelse

Da store dele af byen var brændt næsten samtidig med det første Christiansborg kom det til at tage en del tid før slottets genopbygning kunne begynde. Ruinen, de tilstødende bygninger og pladserne omkring den blev brugt til mangt og meget i den ødelagte by - i kælderen blev der for eksempel oprettet midlertidige boliger. Da bygningsarbejdet endelig begyndte, kom det til at tage nær 25 år, men den 1. november 1828 var slottet i det mindste så færdigt at det kunne indvies.

Men kongen udviste ikke den store interesse for slottet. Efter de måtte evakuere det brændende slot hvad de fået bolig på Amalienborg og der følte kongefamilien sig vel tilrette. Heller ikke Frederik 6., som formelt blev konge i 1808, eller Christian 8., som var vokset op på Amalienborg, havde lyst til at flytte permanent til Christiansborg. På trods af det, gjorde indretningen dog slottet til et kongeslot og det blev da også brugt til repræsentation og indkvartering af gæster. Det blev først Frederik 7. som rigtig tog Christiansborg i brug efter han blev konge i 1848; blandet andet samlede han hoffets administration på slottet. Slev flyttede kongen dog ofte rundt og opholdt sig meget på sine andre slotte.

Det var på den tid, at begivenhederne ved landets overgang fra enevælde til folkestyre udspillede sig. I marts 1848 samledes et folketog foran Christiansborg, der resulterede i, at Danmark fik sin første demokratiske grundlov. Da enevælden ophørte forsvandt også kongens fuldstændige ret til at benytte states ejendom og indtægter, og slottet blev derefter ved lov overdraget til Indenrigsministeriet da det ikke kunne vedligeholdes for ingen for rammerne af kongens privatbudget. Overdragelsen krævede mange overvejelser fordi der måtte tages hensyn til praktiske og økonomiske forhold for både kongen og staten. Det endte med at Kongen afstod en stor del af slottet til Højesteret og Rigsdagen, som begyndte sin virksomhed i januar 1850 i den samme fløj af Christiansborg som den, hvor Folketingssalen i dag ligger.

[redigér] Branden

Uddybende artikel: Christiansborgs brand 1884

Det andet Christiansborg brændte i den 3. oktober 1884. Man havde ellers været opmærksom på brandfare belært af erfaringer med det første Christiansborg. Således var der brandmure, jerndøre, vagter, og slukningemateriel, men bygningen havde den svaghed at der var en mængde hulrum som ilden kunne brede sig igennem. Branden opstod i nærheden af Rigsdagssalen og igen var det en kakkelovn der forårsagede den. Den spredte sig langs hovedfløjen og østfløjen og efter en tid opgav man at redde slottet og koncentrerede sig i stedet om kirken og ridebanekomplekset, som det lykkedes at redde ved en dramatisk indsats. Ilden var dog undervejs blevet sinket så meget i sin udvikling at store dele af slottet nåede at blive nogenlunde tømt for indbo, arkivalier, bøger, sølvtøj m.v., så tabene blev ikke nær så store som ved det forrige brand.

[redigér] Tredje Christiansborg

Tiderne var nu meget anderledes end ved den sidste genopførelse i 1806. Der var indført demokrati og talrige partier og interessegrupper havde holdninger til, hvordan det næste Christiansborg skulle se ud. Det politiske billede var præget af spændinger mellem Højre og Forenede Venstre, og de to grupper havde forskelligt syn navnlig på sammenblandingen af kongeslot og parlamentsbygning.

[redigér] Planer om genopbygning

Umiddelbart efter branden skulle der skaffes alternative hjemsteder til Christiansborgs institutioner, men man regnede med at det blev kortvarigt og midlertidigt da der hurtigt sendt bud efter den danskfødte arkitekt Theophilus Hansen som blev bedt om et forslag til et nyt slot.

Landstinget afviste imidlertid Hansens forslag, og på trods af at han forsøgte at modificere det, blev han sat ud af spillet da man i 1887 vedtog en lov om en åben konkurrence. Theophilus Hansen havde svært ved at acceptere dette afslag og han indsendte de følgende år flere oplæg som blev stadig mere urealistiske.

Der indløb dog ikke nogen tilfredsstillende forslag og man prøvede derfor endnu en konkurrence med mindre stringente krav. Et forslag af Ferdinand Meldahl og Albert Jensen var ganske lovende, men af forskellige praktiske årsager blev anlægsloven ikke vedtaget før systemskiftet i 1901 hvor Venstre dannede regering. Nu stod genopbygningen højt på dagsordnen og der blev nedsat et kommission og iværksat endnu en konkurrence, og på trods af stadige diskussioner om hvad Christiansborg egentlig skulle indeholde, blev tre deltagende arkitekter bedt om at komme med mere detaljerede planer. Det endte med at man i april 1906 vedtog et forslag som var tegnet af Thorvald Jørgensen, på trods af mange højlydte protester mod både bygningens udseende og indhold. Stilen blev nybarok, og bygningens tyngde og soliditet skulle understrege slottets betydning som rigets politiske midtpunkt.

Resultatet var at slottet skulle indeholde de samme funktioner som før branden: Rigsdagen, Højesteret og den omdiskuterede kongebolig. Kongens lokaler var først tænkt til repræsentative formål, men det ændrede sig da Christian 10. efter sin kroning i 1912 meddelte at han gerne ville have en egentlig residens og flytte ind. I 1922 da opførelsen var i gang ændrede kongen dog mening - formodentlig som efterspil til Påskekrisen - og besluttede nu at han alligevel ville blive boende på Amalienborg.

[redigér] Opførelsen

Man begyndte opførelsen af det tredje Christiansborg i efteråret 1906, godt 20 år efter det var brændt. Det blev bygget på samme fundament - og til dels med samme ydermure - som de to foregående slotte; det er i det hele taget beundringsværdigt, at disse dele af ydermurene fra 1736 har overlevet to store brande og nu indgår i deres tredje slot.

Den første tid gik med at nedrive de dele af ruinen som ikke skulle genanvendes og den 15. november 1907 blev grundstenen lagt. Derefter begyndte murerarbejdet, men det betød ikke at projektet var fastlagt. Dels fandt man ruinerne fra Københavns Slot som man besluttede at overdække, og dels kom rigsdagen med nye krav om f.eks. centralvarme. Thorvald Jørgensen selv ændrede også mening om mange detaljer undervejs, og specielt den indre indretning kom ud i stormfulde diskussioner. Også kongens skiftende holdninger til sin residens gav ændringer i projektet.

Bygningen blev formelt overdraget til staten den 16. december 1927, men var da langt fra færdigt. Der blev også snart foretaget ændringer som da man i 1934 satte to ekstra kroner på tårnet og i 1937 udskiftede det sorte tegltag med kobber.

[redigér] Nuværende indretning

Slottet er i grove træk delt på midten med de kongelige lokaler i vestfløjen og rigsdagens lokaler i østfløjen. De to fløje har hver sin indgang i henholdsvis Prins Jørgens Gård og Ridsdagsgården. Der er seks etager, ligesom de tidligere slotte, men de er anderledes fordelt. Hovedetagen er 1. salen, Bel étagen, som i begge fløje indeholder de mest betydelige rum. Dog ligger Højesterets lokaler i stueegagen under de kongelige lokaler. I rigsdalsfløjen er der en gennemgående Vandrehal som afsluttes i nord af Folketingssalen og i syd af den tidligere Landstingssal. Langs Vandrehallen er der forskellige lokaler såsom formandens værelse og folketingets sekretariat. Kongefløjen indeholder Riddersalen, som er slottets største rum, sammen men forskellige andre repræsentationssale og -rum. Christiansborg har gennem tiderne også været hjemsted for flere ministerier, men i dag er det kun statsministeriet; dertil er der indgang igennem Dronningeporten i Prins Jørgens Gård.

[redigér] Folketingssalen

Salen blev indviet i 1918 hvor man afholdt det første møde den 28. maj. Medlemmernes stole er placeret i hesteskoformede rækker med formands- og talerstolen i midten mod ydervæggen til slotspladsen. Til siderne er der loger i flere etager som er fordelt til bl.a. pressen, kongehuset, tidligere medlemmer og offentligheden. Talerstolen er fremstillet af én stor egestamme som oprindelig har været en del af en stubmølle på Møn. Folketingssalen rækker gennem tre etager og interiøret præges af væggenes egetræspaneler og de store stukarbejder på overvæggene og i loftet. På væggen bag talerstolen er der dels de store afstemningstavler og dels et billedtæppe fremstillet af kunstneren Berit Hjelholt. På den modsatte væg hænger to landsskabsmalerier som er udført af Olaf Rude^[1].

Medlemmerne har faste pladser og man forsøger at fordele dem efter politisk observans så "venstre-" og "højreorienterede" sidder til hhv. venstre og højre (set fra talerstolen). Derudover forledes pladserne typisk så ordførere og medlemmer med høj anciennitet sidder forrest og nærmest talerstolen. Fordelingen bliver således vanskeligere jo flere forskellige partier der er repræsenteret og ligeledes hvis der skal skaffes flere pladser til ministre som ikke er folketingsmedlemmer.

[redigér] Riddersalen

Riddersalen i kongefløjen er Christiansborgs største rum med en længde på 40 meter og loftshøjde på 10 meter. Loftet er udført med store stukarbejder og malerier af Kræsten Iversen; marmorgulvet er genbrugt fra Det Kongelige Bibliotek som blev ombygget i 1910. Da Riddersalen blev opført blev væggene dekoreret med gobeliner fra Rosenborgs riddersal, men i 2000 blev der ophængt 11 nye gobeliner vævet efter forlæg af Bjørn Nørgaard^[2].

[redigér] Bygninger omkring slottet

Bygningskomplekset omkring selve Christiansborg Slot fremviser de forskellige arkitektoniske stilarter som har været fremherskende for de tre forskellige slotte.

[redigér] Hofteatret

Allerede Københavns Slot havde fået indrettet et teater, men det var ikke med i det oprindelige Christiansborg. Christian 7. begyndte at få opført forestillinger i spisesalen og det udviklede sig så man i 1766 besluttede at indrette et egentligt slotsteater. Et rum, som var opført som seletøjslager, over staldene i den østlige ridebanefløj blev nu ombygget til teatersal. Rummet blev indrettet af arkitekten Nicolas-Henri Jardin og indviet i januar 1767. Man ved ikke meget om det oprindelige udseende, for der kendes ingen billeder eller detaljerede beskrivelser, og i 1842 blev teatret ombygget. Det kom efterhånden til at fungere som anneksscene til Det Kongelige Teater og i 1881 blev det lukket^[3] og det meste af inventaret solgt. Siden 1922 har bygningen huset Teatermuseet og teatersalen bruges nu lejlighedvis til foredrag, oplæsninger og mindre teaterforestillinger.

[redigér] Slotskirken

Uddybende artikel: Christiansborg Slotskirke

Slotskirken har ligger på samme sted siden det første Christiansborg, men det blev dog ødelagt under branden i 1794. På trods af en beslutning om nedrive kirken, blev den genopbygget. Den oprindelige kirkebygning skildte sig ikke ud fra resten af slottet så der var intet arkitektonisk der fremhævede dens funktion. Det blev anderledes efter C.F. Hansens genrejsning: Nu fik den store ubrudte vægflader og en tempelindgang med fire søjler.

Den 7. juni 1992 udbrød brand i kirken som følge af en nødraket affyret under pinsekarnevallet. Taget udbrændte og der var betydelige skader på interiøret og murene. Kirken blev genopført som den havde set ud før branden og det var et både vanskeligt og vellykket rekonstruktionsarbejde ^[4]. Den blev genindviet af dronning Margrethe den 14. januar, 1997

Oprindelig var det kongehusets egen kirke hvor den kongelige konfessionarius havde ansvaret for at afholde gudstjenester og andre kirkelige handliger for kongefamilien, hoffet og ansatte ved Det Kongelige Teater og andre kongelige institutioner. Det ændrede sig omkring 1930 hvor kirken efter nogle år uden fast præst, blev en - i princippet - almindelig sognekirke. I 1964 blev sognet dog nedlagt og siden er kirken kun blevet brugt ved særlige anledninger.

[redigér] Ridehuset

Ridehuset ligger i den vestlige ridebanefløj, modsat Hofteatret. Indretningen er stort set ikke ændret siden det blev opført sammen med det første Chrsitiansborg. Det er opført med kongeloge og balkon så tilskuerede har kunnet overvære de rideøvelser og konkurrencer der blev afholdt. I dag bruges rummet til forskellige kulturelle arrangementer.

[redigér] Staldene

Der har været et betydeligt hestehold på slottet og derfor også et betydeligt standanlæg. Det meste af stueetagen i ridebanebygningerne, inklusiv rundingerne mod Marmorbroen var således staldanlæg med plads til ialt 87 rideheste og 165 køreheste^[5]. Dele af dette staldanlæg står endnu uforandret med sit ekstravagante udstyr af marmorsøjler og marmorkrypper; andre dele er indrettet til vognmuseum med de gamle hestekøretøjer. Endelig er nogle dele omdannet til andre formål som kontorer og garager for kongehusets biler. Hestehold er der stadig med et antal heste som benyttes af dronningens adjudantskab^[6]. En periode efter 1988 var Københavns Politis Rytteriafdelings heste også opstaldet.

[redigér] Marmorbroen og pavillonerne

Uddybende artikel: Marmorbroen

Marmorbroen over Frederiksholms Kanal er tegnet af Nicolai Eigtved og opført sammen med det første Christiansborg i perioden 1739-1745. Det var oprindelig slottets hovedindgang og derfor skulle gøre indtryk på slottets besøgende. Hvor den lander på Slotsholmen er den flankeret af to pavilloner smykket med skulpturarbejder som skal give indgangspartiet en arkitektonisk helhed. Oprindelig var den en stor gitterport monteret mellem pavillonerne, men da den var fremstillet af jern rustede den med tiden. Den blev fjernet i 1830'erne.

Broen er bygget af sandsten og har være renoveret adskillige gange. Den seneste gennemgribende restaurering foregik i perioden 1970-1995^[7].

[redigér] Vogngården

Uddybende artikel: Thorvaldsens Museum

Vogngården var også en del af det første Christiansborg, men i 1838 overdragede kongen det til indretning af Thorvaldsens Museum. Bygningerne havde overlevet branden i 1794, men var i dårlig forfatning. Som vogngård havde den været opdelt i to parallelle fløje som C.F. Hansen lukkede med to endefløje med køreporte. Bygningen blev totalt ombygget i forbindelse med omdannelsen til museum^[8]

[redigér] Kilder og henvisninger

• Rigets midtpunkt i 800 år - PDF-fil
• L. Both:Christiansborg Slot fra de ældste Tider til vore Dage, 1884
• Hvidt, Ellehøj og Norn (red.):Christiansborg Slot. Folketingets Præsidium, 1975.
• Bo Bramsen (red.): København, før og nu - og aldrig, bind 1, ISBN 87-7807-720-6

[redigér] Noter

Wikimedia Commons har medier relateret til: Christiansborg

Koordinater: 55° 40′ 33″ N, 12° 34′ 44″ Ø