Afholdsbevægelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Afholdsbevægelsen er en fællesbetegnelse for en række foreninger og bevægelser, der forsøger at bekæmpe alkoholisme gennem afholdenhed. De første afholdsforeninger så dagens lys i Amerika først i 1800-tallet.

Benjamin Rush dannede en "Forening til undertrykkelse af umådehold" i Boston 1813, som 1827 afløstes af det Amerikanske Mådeholdsselskab (American Temperance Society). Dette selskab voksede med rivende fart, og allerede 1835 havde 2 mill. mennesker i USA aflagt afholdsløfte. Der fandtes 8.000 afholdsselskaber og over 4.000 brænderier havde lukket.

I 1841 blev der gjort forsøg på at stifte en afholdsforening i Danmark. (En allusion hertil findes i den første scene af J.C. Hostrups Gjenboerne (1844) [1].) Men først den 17. april 1879 lykkedes det at stifte en levedygtig afholdsforening i Vejle, som blev grundlaget til Danmarks Afholdsforening.

Den første afholdsloge i Danmark stiftedes 1880 i København som en loge under IOGT (Independent Order of Good Templars).

I 1892 trådte tilhængerne af at drikke lyst øl ud af IOGT og dannede deres egen orden, NIOGT (Nordisk Independent Order of Good Templars). I folkemunde kom de to loger til at hedde vandlogen og øllogen.

Afholdsforeninger og loger havde det samme overordnede formål: At bekæmpe drikkeriet gennem oplysning og eksemplets magt, men deres arbejdsmetoder var forskellige. Foreningerne var ganske som andre foreninger - de arrangerede møder og foredrag, og enhver kunne blive medlem ved at underskrive et løfte om at afholde sig fra nydelsen af berusende drikke.

I sammenligning hermed var logerne anderledes lukkede. Man kunne ikke uden videre blive medlem - man skulle anbefales og indvies i logen ved en højtidelig ceremoni. Møderne afvikledes efter nøje fastlagte forskrifter og ritualer under ledelse af et system af valgte embedsmænd ("Øverste Templar", "Vice Templar", "Skatmester" m.v.). Under møderne bar medlemmerne særlige regalier og titulerede hinanden "broder" og "søster", og det hele hvilede på et stærkt religiøst grundlag.

Forskellighederne til trods lykkedes det 1903 at stifte et forbund af afholdsselskaber, under navnet Danske Afholdsselskabers Landsforbund.

I 1917 udsendte den danske afholdsbevægelse en forespørgsel til det danske folk, om det ønskede tilvirkningen af stærke drikke standset, de eksisterende indskrænkninger opretholdt (i marts 1917 var der et midlertidigt forbud mod visse alkoholiske drikke) og forbudsspørgsmålet gjort til genstand for folkeafstemning. Det lykkedes bevægelsen at indsamle 722.280 underskrifter for denne adresse, som blev overleveret til indenrigsminister Ove Rode i januar 1918. Men efter at man sidst i 20'erne forgæves havde søgt mulighederne for landsforbud gennemført i den danske rigsdag, opgav bevægelsen forbudskravet og søgte nye veje.

I dag tæller Alkoholpolitisk Landsråd, efterfølgeren til Afholdsselskabernes Landsforbund, følgende medlemsorganisationer, der ikke alle længere forlanger personlig afholdenhed af sine medlemmer:

• Baptisternes Afholdsmission (BAM),
• Blå Kors Danmark,
• Danmarks Afholdsforening,
• Danmarks Afholds Union,
• Danmarks Nationale Goodtemplar Orden (DNGO),
• Det Blaa Baand,
• Frelsens Hær,
• IOGT - Danmark,
• Metodistkirkens Råd for Folkesundhed,
• Socialdemokratisk Afholdsforbund (SAF) og
• Trafik Unionen (TU)