Alkoholisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kriterier for alkoholisme |
---|
Alkoholisme er en afhængighed af alkohol, præget af en stærk lyst til at drikke, og tab af kontrol over ens drikkevaner, og fysisk og psykisk afhængighed af alkohol. Derudover udvikler man en tolerance, der gør det nødvendigt konstant at øge ens forbrug for at opnå samme rus.
Normalt anses ens forbrug på at være over 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder om ugen for at være skadeligt.
Årsag til alkoholisme ligger i såvel sociale som genetiske forhold. Kun en lille del af alkoholikere drikker for at lindre angst eller depression.
Amerikanske studier har op gennem 1990-erne bevist at alkoholisme og andre former for afhængighed i høj grad er genetisk bestemte. Denne forskning er blevet bekræftet i en publikation fra Rigshospitalets center for afhængighedsforskning i 1998. I forbindelse med alkoholisme påvises en defekt i leverens evne til at bearbejde alkohol. Hos en alkoholiker udvikles det heroinlignende stof THIQ, der resulterer i udvikling af flere receptorer i de enkelte hjerneceller.
Ved afholdenhed i længere tid lukkes ned for disse receptorer, men ved selv kortvarig tilbagevenden til indtagelse af alkohol i ganske små mængder - 4 - 6 glas - åbner hjernen for hele registeret af receptorer, og alkoholikerens trang til alkohol vender tilbage i samme styrke og med samme behov for store mængder.
![]() |
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Problemer som følge af alkohol
[redigér] Sociale
De sociale problemer kan være
- Udeblivelse fra arbejde
- Arbejdsløshed
- Problemer i parforhold
- Mishandling af børn
- Finansielle problemer
- Problemer med loven (vold, promillekørsel)
[redigér] Fysiske
- Depression er almindelig hos alkoholikere og kommer normalt som følge af de sociale problemer alkoholismen forårsager. Derfor er andelen af selvmord og selvmordsforsøg også høj i denne gruppe af mennesker.
- Sjældent kan der forkomme audio hallucinationer
- Hukommelssestab (blackout)
- Demens
- Adfærdsændringer (kan være et resultat af slag til hovedet, hypoglykami eller hjerneskade)
- Skrumplever
- Fejlernæring og de deraf følgende problemer
[redigér] Behandling
Som ved andre misbrugsformer er det lettere at forebygge end at helbrede, hvorfor der tilrådes en fornuftig tilgang til alkohol. Derfor er der også råd om max 21 og 14 genstande for fhv. mænd og kvinder.
Tilgangen til behandling kan være medicinsk eller psykologisk.
[redigér] Terapi
På diverse behandlingscentre for misbrugere kan man finde hjælp.
[redigér] Antabus
Antabus gives i form af brusetabeletter hvor det aktive stof er Disulfiram. Drikker man alkohol mens man tager Antabus giver det stærkt ubehag. Dette ubehag skal afskrække en person fra at drikke alkohol.
[redigér] Anonyme Alkoholikere
Anonyme Alkoholikere også kaldet AA har haft en del succes i forbindelse med at behandle alkoholisme, og der henvises til wikipedias artikel herom, hvor der også findes links til dem.
[redigér] Abstinenssymptomer
Abstinenssymptomer hos alkoholikere starter tidligt, og de alvorlige symptomer fremkommer ca. 2 dage efter man sidst har indtaget alkohol. Symptomerne er rysten, svedproduktion, anspændthed og psykose med både audio og visuelle hallucinationer. I sværere tilfælde kan døden indtræffe.
[redigér] Se også