Aks-Ærenpris
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Aks-Ærenpris (Veronica spicata).
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Aks-Ærenpris (Veronica spicata) er en staude med en opret vækst. Stænglen er først lysegrøn og gråfiltet, men den bliver snart rødbrun. Den bærer modsatte, ovale til lancetformede blade med groft takket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrønne. Blomstringen sker i juli-august, hvor man ser de blåviolette blomster sidde i tætte, endestillede aks. Frugterne er kuglerunde, kirtelhårede kapsler med talrige frø, som spirer villigt under egnede forhold i Danmark.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er dybtgående og kraftigt. Planten breder sig ved korte udløbere og kan blive tæppedannende.
- Størrelse
0,30 x 0,15 m (30 x 5 cm/år)
- Hjemsted
Planten forekommer fra Skandinavien over Mellem- og Sydeuropa til Lilleasien og videre til Østasien. Den vokser på tør og kalkrig bund i skovbryn og på overdrev. På Ölands Alvar findes den sammen med bl.a. Almindelig Brunelle, Almindelig Draphavre, Almindelig Hjertegræs, Almindelig Mælkeurt, Almindelig Soløje, Alvar-Purløg, Bakke-Jordbær, Bakke-Nellike, Bidende Stenurt, Djævelsbid, Filtbladet Kongelys, Have-Malurt, Hvid Stenurt, Knoldet Mjødurt, Lammeøre, Nikkende Flitteraks, Nikkende Tidsel, Rød Rundbælg, Smalbladet Klokke, Smalbladet Timian, Svalerod, Sølv-Potentil og Voldtimian.